PRM / Gefion Group sætter skub i nyt ambitiøst projekt i Køge Nord

    Pressemeddelelse fra Gefion Group A/S

    Det er en ny beslutning i Køge Kommune, om udarbejdelse af en ny lokalplan for et større område med blandede byfunktioner ved Køge Nord Station, som har sat skub i Gefion Groups planer om at udvikle et stort boligområde ved Køge Nord Station. Gefion Group indgik købsaftalen i starten af 2022, og allerede nu udarbejder Køge Kommune lokalplan for projektområdet.

    Gefion Groups nye projekt, Køge Nord, forventes at omfatte 385 lejeboliger fordelt med 240 familieboliger og 145 studieboliger samt erhverv. I udviklingen af området sættes der fokus på at skabe en attraktiv bebyggelse med nærhed til skov, natur og gode forhold for fællesskaber. Det vil blive en bæredygtig og mangfoldig bydel. Der er tale om boligejendomme på 3 til 7 etager. Udover nærheden til den nye Køge Nord Station er beliggenheden for det nye projekt ideel både i forhold til Køge Campus, det nye super sygehus i Køge samt Køge By.

    “Vi er rigtig glade for, at Køge Kommune tager boligområdet Køge Nord med i deres lokalplanslægning allerede nu. Derfor har vi også sat fart på vores udvikling af det nye boligprojekt, så vi er parat til at gå i jorden, så snart lokalplanen er godkendt. Vores nye Køge Nord boligprojekt giver rigtig meget mening både i forhold til Køges udvikling og den nye Køge Nord Station. Boligerne, som vi ønsker at udvikle, forventer vi bliver i et prisleje, hvor de fleste kan være med.” siger Thomas W. Færch, CEO, Gefion Group.

    Fakta om Køge Nord:

    Areal: 25.000 m2 boliger og 3.000 m2 erhverv

    Boliger: 240 familieboliger og 145 studieboliger

    Arkitekt: Sweco Architects

    Certificering: DGNB Guld

    Status: Lokalplan under udarbejdelse

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gefion-group-saetter-skub-i-nyt-ambitiost-projekt-i-koge-nord?releaseId=13650865

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **