PRM / Forfatterforedrag med Boris Hansen på Næstved Bibliotek

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    For Olivia er det ikke så meget et spørgsmål, men snarere hendes arbejde; et der nemt kan koste hende livet. I “Den Usynlige Krig” møder vi et hold af fiktionsagenter, som arbejder for Ministeriet for Sandhed og Fiktion, men de gemmer alle på hver sin hemmelighed. Ved et tilfælde bliver de en del af en global konspiration om brugen af fiktionsteknologien, og må flygte ind og ud af bøger i jagten på sandheden.
    “Den Usynlige Krig” er muligvis en sci-fi / tekno-thriller, men konspirationsteorier, fake news, og ny teknologi kender vi kun alt for godt fra vores egen verden.

    Til arrangementet vil Boris Hansen fortælle om “Den Usynlige Krig” som er første bind i den ny serie, samt fortælle lidt om processen med at skrive og opfinde en maskine, der kan rejse ind i bøger. Oplægget vil vare 1 time. Undervejs er der også en konkurrence, hvor man kan vinde et signeret eksemplar af bogen.

    En alsidig forfatter

    Boris Hansen har både udgivet bøger til unge og voksne, mest kendt er han nok for Panteon-sagaen. Hans fantasyquizzer på både Fantasyfestival i Esbjerg og BogForum er populære, og han var også et hit på Næstved Biblioteks egen Herlufsholm Fantasy Bogmesse. Sammen med Nanna Foss lavede han “60 uger til Udgivelse” og udvikler løbende digital underholdning med gruppen MegaNørd.

    Pris og tilmelding:

    Det koster 50 kr. at deltage i forfatterforedraget med Boris Hansen d. 25. maj. Tilmelding på www.naesbib.

    Der gives tilladelse til at bruge billederne

    Kontakt:

    Kulturformidler Ida Maria Kjærulff Ottesen tlf.: 5588 4137 email: imkjot@naestved.dk

    Bibliotekar Lars Månsson tlf.: 5588 4135 email: laman@naestved.dk

    Helle Sigaard tlf.: 55884164 email: hsiga@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forfatterforedrag-med-boris-hansen-pa-naestved-bibliotek?releaseId=13650366

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **