PRM / I dag klokken 14.00: Webinar om desinformation og ytringsfrihed – EU’s sanktioner mod RT & Sputnik

    Pressemeddelelse fra Europa Kommissionen

    Tilmelding gennem NemTilmeld.

    Efter Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine er de 27 EU-medlemslande i fællesskab blevet enige om at sanktionere transmissionen af Russia Today og Sputnik inden for EU. Det er første gang nogensinde, at dette redskab er taget i brug for at stoppe spredningen af målrettet desinformation fra et tredjeland.

    Sanktionerne er blevet stærkt kritiseret af danske medier og journalister. Men hvad er baggrunden for EU-landenes beslutning? Hvordan er disse såkaldte medier opbygget og hvordan fungerer de?

    Med et panel af udenlandske og danske eksperter kigger vi nærmere på det russiske medielandskab, og hvordan Putins propagandamaskine fungerer. Er sanktionerne en glidebane for ytringsfriheden? Eller har vi måske en for naiv tilgang til desinformation?

    Bemærk at arrangementet er på engelsk.

    Kontakt:

    Pressemedarbejder Lars Svensmark tlf.: 29 39 81 40 email: lars.svensmark@ec.europa.eu

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/i-dag-klokken-1400-webinar-om-desinformation-og-ytringsfrihed-eus-sanktioner-mod-rt-sputnik?releaseId=13649701

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **