PRM / Midlertidig hjemmel til at hjælpe ukrainere nu på plads

    Pressemeddelelse fra KL

    Regeringen har torsdag eftermiddag sendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der giver kommunerne et lovgrundlag for at give husly og forplejning til de personer, der er fordrevet fra Ukraine, indtil en særlov er på plads.

    “Vi har efterspurgt nogle klare rammer fra Folketinget til, hvordan vi kan hjælpe de ukrainere, der kommer til landet, indtil en særlov er på plads. De har brug for nogle trygge rammer fra start. Derfor er vi glade for, at hjemlen nu også er der,” siger Jacob Bundsgaard, KL’s formand, og fortsætter:

    “Aktstykket er første del. Nu skal særloven på plads, for vi har brug for at sikre en rimelig fordeling af de flygtninge, der kommer til landet, så det ikke kun er nogle enkelte kommuner, der skal stå med hele opgaven. Loven skal også give ro om økonomien og den nødvendige fleksibilitet i forhold til øvrige opgaver, så vi i denne alvorlige situation kan prioritere ressourcerne til at hjælpe dem, der har brug for vores hjælp.”

    Kontakt:

    KL’s pressevagt tlf.: 33703333

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/midlertidig-hjemmel-til-at-hjaelpe-ukrainere-nu-pa-plads?releaseId=13645609

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **