PRM / Rikke Utoft Jakobsen er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Hedensted

    Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse

    Navne: Middelfart Sparekasse har ansat 30-årige Rikke Utoft Jakobsen som rådgiver i sparekassens afdeling i Hedensted. Hun kommer til sparekassen fra Arbejdernes Landsbank, hvor hun har været elev og siden rådgiver siden 2010 – senest i Horsens-afdelingen.

    Men for fremtiden vil hun være at finde i Middelfart Sparekasses filial i det gamle apotek på Østerbrogade – ikke langt fra hjemmet i Hedensted, hvor hun har boet med sin mand og to børn siden 2020. Rikke Utoft Jakobsens mand er desuden født og opvokset i byen, og hele familien er engageret i Hedensted Gymnastikforening.

    – Det bedste ved jobbet som rådgiver er at hjælpe folk i mål med deres drømme og få det hele til at gå op i en højere enhed for den enkelte kunde. Og jeg har netop valgt Middelfart Sparekasse, fordi de går op i, at kunderne skal have den bedst mulige behandling. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at sparekassen er kendt for at have et enormt godt arbejdsmiljø, siger Rikke Utoft Jakobsen.

    I fritiden er det familie og venner, der bliver prioriteret, og når pulsen skal op, spænder Rikke Utoft Jakobsen løbeskoene til en tur i skoven eller dyrker fitness på forskellige træningshold.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rikke-utoft-jakobsen-er-ny-radgiver-i-middelfart-sparekasse-i-hedensted?releaseId=13645578

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **