PRM / JORTON indgår nyt samarbejde om salg og leje af selvkørende semimobil kraner fra Montarent

    Pressemeddelelse fra JORTON A/S

    Men hvordan er dette samarbejde mellem JORTON og Montarent kommet i stand?

    Direktør i Montarent forklarer samarbejdet således:

    Vi har længe arbejdet sammen med JORTON og leveret kraner til dem. Vi kender derfor hinanden godt og har altid haft et gnidningsfrit forhold. Da vi foretog nogle omstruktureringer på det danske marked, ledte vi efter en interessent, vi kunne samarbejde med i forhold til formidlingen af salg og leje af vores kraner. Her sprang JORTON i øjnene. De bruger jo vores kraner hver dag og deres medarbejdere er glade for dem. Derfor ville de også være perfekte som bindeleddet mellem de mange potentielle købere på det danske marked og os, fortæller Cor Koopmans. Han fortsætter:

    Vores kraner er pålidelige, simple at operere og konkurrencedygtige hvad angår priserne på det danske marked. Derfor er jeg glade for samarbejdet med JORTON, der bedre end nogen andre kan videregive dette budskab. Det er mere troværdigt når det er brugerne selv, som sælger et produkt.

    God feedback fra egne og eksterne folk

    Også hos JORTON er man glade for samarbejdet. Materielchef hos JORTON Mads Jensen fortæller:

    Vi har ganske rigtigt været glade for Montarents kraner. Når jeg taler med vores folk ude på byggepladserne, er der en entydig begejstring. De er utroligt lette at betjene og de er et effektivt og billigt alternativ til lastbilkraner og teleskoplæssere på opgaver, som kræver mobilitet og løftekapacitet. Den kan være hejseklar på kun 20 minutter og kan uden problemer flyttes rundt på byggepladsen, fortæller Mads Jensen og uddyber:

    Vi har gennem tiden være glade for dem og vi har også udlejet dem til flere af vores konkollegaer, der ligeledes har været tilfredse med deres performance. Det betyder også at vi netop nu har seks aktive kraner her i JORTON.

    Med det nye samarbejde involverer JORTON sig også mere i den tekniske forståelse af maskinerne:

    Vi har været i Holland for at arbejde intensivt med forståelsen af kranerne så vi fremover kan rådgive om alle aspekter. Det er noget vi fremover vil gøre regelmæssigt så vi hele tiden er opdateret. Således er vi godt klædt på til at kunne levere disse kraner til byggepladser over hele landet, siger Mads Jensen og afslutter:

    Så står man og mangler en selvkørende semimobilkran, der er både fleksibel, stærk og simpel at bruge, skal man bare tage fat i JORTON.

    Fakta om Montarent Montalift

    Montarent Montalift M21-4WDS er en selvkørende og selvrejsende kran til svært terræn, som er et effektivt og billigt alternativ til lastbilkraner og teleskoplæssere på opgaver, som kræver mobilitet og løftekapacitet.

    Kranen har fire hydrauliske støtteben, og med dens firehjulsstyrede undervogn, som har mulighed for krabbestyring, kan kranen komme ind de fleste steder, hvor man normalt ikke kan placere en tårnkran uden høje omkostninger. Transport af kranen sker på en nedbygget trailer. Både læsning og aflæsning samt montage af kranen sker uden behov for lastbilkran eller mobilkran, og kranen kan være hejseklar i løbet af 20 minutter.

    Kranen har indbygget generator, så den er selvforsynende med strøm. Da kranen er monteret på hjul, kan den nemt flyttes rundt på byggepladsen, hvilket sparer byggepladsen tid og penge.

    Kontakt:

    Mads Jensen
    Materielchef JORTON
    mje@jorton.dk
    +45 2486 0577

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jorton-indgar-nyt-samarbejde-om-salg-og-leje-af-selvkorende-semimobil-kraner-fra-montarent?releaseId=13645129

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **