Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet
REKON, et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, har hjulpet syv virksomheder til at agere i verdensmarkedets stigende usikkerhed. Virksomhederne er blandt andre giganter som Vestas, Volvo og Grundfos og mindre virksomheder som Tempur og Elvstrøm Sails.
Det er sket ved at hjælpe virksomhederne med at gøre dele af deres produktion mere fleksibel og omstillingsparat med såkaldt rekonfigurerbare løsninger. Viden, metoder og værktøjer fra pilotprojektet skal nu udbredes til 75 andre virksomheder.
– Grundlæggende handler det om at designe sine produktionssystemer på en måde, der gør det nemt og hurtigt at omstille produktionen. Det kan man gøre ved at bryde produktionssystemet eller udstyret op i moduler, som kan sammensættes på nye måder, siger Ann-Louise Andersen, som er lektor ved Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.
Fra produkt til produktion
Det kaldes modularisering og har været brugt i mange år inden for produktudvikling. Tænk for eksempel på Lego-manden, som er lavet af forskellige bestanddele, der hver især kan have forskellige former og farver. Samtidig kan bestanddelene sammensættes på mange måder.
Det giver stor mulighed for at variere og specialisere produktet.
Med REKON har forskerne fra Aalborg Universitet hjulpet virksomhederne med at implementere denne tankegang i selve produktionsprocessen, der dermed bliver nemmere at omstille til at lave nye eller forskellige slags produkter.
– Det er i stigende grad vigtigt for virksomhederne, der i dag skal håndtere et mere uforudsigeligt marked inden for en lang række produkter. Blandt andet fordi kunderne i stigende grad har specialiserede krav, mens produkterne også oftere har en kortere levetid på markedet, siger Ann-Louise Andersen.
Fra salat til vindmøller
Derfor kan kun få virksomheder tjene penge på at sælge få typer produkter, mens mange i stigende grad skal kunne variere og omstille deres produktion. Det gælder både for hverdagsting som müsli og sportssko og for større industriprodukter som vindmøller og vandpumper.
Der kan derfor være betydelige konkurrencefordele, hvis virksomhederne kan tilpasse sig det nye markedskrav.
– Både store og små virksomheder kan spare mange millioner. Blandt andet fordi en hurtig og fleksibel omstilling kan reducere time-to-market, udstyrsinvesteringer, udviklingstid og en lang række andre omkostninger, fortæller Ann-Louise Andersen.
Fremtidens sejlbåde
En af deltagervirksomhederne er Elvstrøm Sails, der laver sejl til både. Der er oftest individuelle og specifikke krav til det enkelte sejl. For eksempel i forhold til størrelse, materiale og funktioner. Der kan derfor være store forskelle i produktionstiden i de forskellige processer.
Det er særligt en udfordring i en branche, hvor leveringstid er en afgørende konkurrenceparameter.
Virksomheden vil tage rekonfigurerbare produktionssystemer i brug næste år. Dermed kan produktions-ressourcerne bruges mere dynamisk, og spildtid kan reduceres, ligesom også produktets ventetid foran de enkelte fremstillingsprocesser kan minimeres.
– Forventningen er, at det både vil kunne forkorte tiden fra ordre til færdigproduceret sejl, og dermed vil vi også kunne reducere leveringstiden til kunderne, siger Finn Mortensen, Supply Chain Director ved Elvstrøm Sails.
Dog er omstillingen en udfordring for mange danske virksomheder, der i dag stadig udvikler dedikerede produktionssystemer, som er designet til at imødekomme markedets forventede efterspørgsel på specifikke produkter.
REKON-metoden
Til at hjælpe med omstillingen har forskerne derfor udviklet den såkaldte REKON-metode, som består af fire trin.
Første trin er at forsøge at forudsige det fremtidige behov. Det sker ved hjælp af forskellige værktøjer, der kan hjælpe med at forudsige markedets udvikling. Blandt andet machine learning, datamining og forskellige modeller, der kan analysere investeringspotentialet.
Dermed kan man for eksempel tage stilling til, om produktionsfaciliteterne skal omstilles hver tredje dag eller hvert femte år.
Andet trin er at lave konceptet for det nye modulære produktionssystem, som virksomheden forventer at kunne bruge til at løse opgaven.
– Vi hører fra virksomhederne, at det er en no-brainer at genbruge så meget som muligt af udstyret, men vores pointe er, at det ikke skal være “heldigt” genbrug. Det skal være designet med fremtiden for øje, siger Ann-Louise Andersen.
Specialistviden med nye briller
Tredje trin er at lave et detaljeret design af systemet og modulerne.
– Her kommer virksomhedernes specialister på banen med de konkrete løsninger, som de har erfaring med. De er dog nyt for mange af dem at tænke i rekonfigurerbare løsninger, siger Ann-Louise Andersen.
Fjerde trin er at implementere og evaluere på af det nye produktionssystem, hvilket virksomhederne i REKON-projektet også har fået forskellige værktøjer til. For eksempel simulering, linjebalancering og modeller til forudsigelse af tidspunkter for rekonfigurering.
Fra syv til 75
Næste mål for REKON er som nævnt at udbrede den nye viden fra pilotprojektet til 75 yderligere virksomheder. Projektet afsluttes med en stor konference.
– Det er ikke nyt at forske i rekonfigurerbare produktionssystemer, men der har tidligere været afstand mellem forskning og erhvervsliv. For mange danske virksomheder har denne viden derfor et stort potentiale, som kan gøre dem væsentligt mere konkurrencedygtige, siger Ann-Louise Andersen.
– Med det her pilotprojektet er vi lykkes med at indfri dele af det potentiale og implementere mange af de ting, som vi har kendt til fra forskningsverdenen. Det kan mange flere virksomheder få glæde af.
FAKTA OM REKON:
– Løber fra 1. februar 2020 til 31. marts 2023.
– Er finansieret af Industriens Fond med 8,18 millioner kroner.
– Med i projektet er Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og Jönköping University – School of Engineering.
– De syv virksomheder i pilotprojektet er Elvstrøm Sails, Vestas, Dan-Foam/Tempur Sealy, Grundfos, Kamstrup, Volvo og Ljusgårde.
–
Kontakt:
Ann-Louise Andersen, lektor på Institut for Materialer og Produktion. Tlf.: 6167 6375, mail: ala@mp.aau.dk
Thomas Ditlev Brunø, lektor på Institut for Materialer og Produktion. Tlf.: 3054 1191, mail: tdp@mp.aau.dk
Mads Gregersen, journalist ved AAU Kommunikation. Tlf.: 9940 8416, mail: mdg@adm.aau.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-forskning-gor-det-nemmere-at-navigere-pa-det-urolige-verdensmarked-for-alt-fra-vindmoller-til-salat?releaseId=13645131
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
