PRM / Dansk Melodi Grand Prix tegner til at blive en usædvanligt tæt affære

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Dansk Melodi Grand Prix har ofte haft én eller to store favoritter, men i år ligger tre sange helt tæt, i hvert fald hvis man ser på oddsene, og hvem af kunstnerne danskerne tror på.

    – Vi forventer en tæt duel mellem tre favoritter, og det er ret usædvanligt, for vi plejer at have en eller to, der tager teten. Vi kan samtidig se, at vi er helt på bølgelængde med spillerne her. Dem, vi har som favoritter, er også dem, der er spillet mest på, forklarer Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil.

    De tre favoritter er Conf3ssions med sangen Hallelujah,
    Reddi med sangen The Show og Fuld Effekt, der stiller op med Rave med de hårde drenge.

    De tre sange har modtaget knap 80 pct af alle indskud, der er sat på vinderspillet, og det er også de tre kunstnere, som Peter Emmike Rasmussen har som favoritter til at komme i finalen.

    – De tre er favoritter. Sådan ser det ud lige nu, hvor vi kun har mulighed for at høre sangene, men der kan ske ting og sager, når først de kommer på scenen og skal spille sangene live. Det er lidt et andet game. De kan over- eller underpræstere i forhold til det, vi har hørt, og showet og helhedsindtrykket kan ændre opfattelsen på dagen, så det skal blive spændende at se, fortæller Peter Emmike Rasmussen.

    Hvis man spiller på, at alle tre sange går i finalen, så giver det odds 3,00.

    Danske Spil har Josie Elinor og Jack Warren med sangen Let Me Go som dark horse til at blande sig i toppen.

    Danske Spils odds på sangene ved Dansk Melodi Grand Prix:

    Conf3ssions: Hellelujah: 2,75

    Reddi: The Show: 3,00

    Fuld Effekt: Rave med de Hårde Drenge: 3,75

    Josie Elinor og Jack Warren: Let Me Go: 7,50

    Morten Fillipsen: Happy go Lucky: 18,00

    Patrick Dorgan: Vinden Suser Ind: 22,00

    Juncker: Kommet for at blive: 35,00

    Der Var Engang: En Skønne Dag: 35,00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-melodi-grand-prix-tegner-til-at-blive-en-usaedvanligt-taet-affaere?releaseId=13645106

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **