PRM / Ritzau udpeger ny topchef

    Pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau A/S

    Christian Steensson Rasmussen bliver chef for en ny afdeling i Ritzaus Bureau, der skal levere digitale værktøjer og informationer til beslutningstagere, kommunikations-, PR- og marketing-afdelinger i både det offentlige, organisationer og private virksomheder. Den nye afdeling etableres for at sikre et stærkt fokus på kundesegmenter uden for medieverdenen; for at videreudvikle eksisterende produkter til disse segmenter og ikke mindst for at udvikle nye produkter i de kommende år.

    35-årige Christian Steensson Rasmussen kom til Ritzau i november 2020 som konsulent efter 9 år i Altinget, hvor han senest var Head of Customer Insights and Marketing og før det Head of Customer Relations.

    “Christian Steensson kommer med en lang erfaring i at arbejde med de segmenter, som Ritzau nu vil arbejde mere fokuseret med. Vi forventer stor vækst i omsætningen på dette område, hvor vi bl.a. tilbyder ViaRitzau, APPR ViaScanpix, nyheder og en række informationspakker. Christian Steensson har erfaring med at udvikle produkter til netop disse kundegrupper og har som konsulent i de seneste år i Ritzau bl.a. været med til at udvikle vores nye strategi, som han nu også skal være med til gennemføre”, siger chefredaktør og adm. direktør Lars Vesterløkke og Christian Steensson supplerer:

    “Vi er i gang med at etablere en ny afdeling, som udelukkende skal beskæftige sig med kunder uden for mediebranchen. Kunder, der bruger Ritzau-produkter som arbejdsredskab, når de træffer beslutninger, kommunikerer med omverdenen eller markedsfører deres organisationer og virksomheder. Vi sætter nu ind med flere kræfter til at servicere kunder på dette område,” siger Christian Steensson.

    Kontakt:

    Chefredaktør og adm. direktør Lars Vesterløkke tlf.: +45 2162 5312 email: lav@ritzau.dk

    Chef for Ritzau PRO Christian Steensson Rasmussen email: chsr@ritzau.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ritzau-udpeger-ny-topchef?releaseId=13644262

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **