PRM / PsykInfo inviterer til livetalk om når autisme opdages sent

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    Hvorfor kan der gå mange år, før autisme opdages, og hvordan kan det opleves at leve med autisme? Hvilke muligheder er der for at blive udredt og ændrer en diagnose noget?

    Se med i PsykInfos online arrangement Når autisme bliver opdaget sent, som livestreames direkte til PsykInfos Facebookside, og bliv klogere på disse spørgsmål, samt hvordan man kan skabe en god og meningsfuld hverdag med autisme.

    Arrangementet er tilrettelagt som en livetalk, hvor en psykolog fra Autismecenter Storstrøm og en EN AF OS-ambassadør, der har personlig erfaring med autisme, sammen tager fat i spørgsmål om emnet.

    Medvirkende:

    • Sara Jensen, EN AF OS-ambassadør
    • Mette Albrektsen, psykolog, Autismecenter Storstrøm

    TILMELDING:

    Det kræver ikke tilmelding at se livetalken online – man skal blot klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames kl. 19-20.


    TID OG STED:

    Dato: Mandag den 7. marts 2022
    Tid: Kl. 19-20
    Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland

    Kontakt:

    Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/psykinfo-inviterer-til-livetalk-om-nar-autisme-opdages-sent?releaseId=13644067

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **