PRM / Danskerne vender i stor stil tilbage til kontoret – dagligvaresalget til virksomheder går igen fremad

    Pressemeddelelse fra Nemlig.com

    Kontorstolene og hæve-sænkebordene bliver igen reguleret op og ned, efter rigtig mange danskere nu er vendt tilbage til en dagligdag på kontoret.

    Et indblik i årets første måned viser, at antallet af erhvervskunder hos nemlig.com er steget over 30% sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig bruger erhvervskunderne også nemlig.com til at dække flere behov – de digitale indkøbskurve hos erhvervskunderne er vokset små 20% siden januar 2021.

    “Det er en rigtig flot udvikling, og det viser os, at vi tilbyder et relevant produkt for mange virksomheder. De seneste år har været udfordrende, og der kan en fleksibel løsning som vores være med til at hjælpe kunderne og spare penge i en mere uforudsigelig hverdag, hvor ikke alle medarbejdere møder ind på kontoret,” siger Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i nemlig.com.

    I dag udgør salget til erhvervskunder en mindre del af nemlig.coms samlede kundebase, men onlinesupermarkedet har en større ambition om at hæve salget til virksomhederne.

    “En af vores stærkeste kort blandt erhvervskunderne er muligheden for at tilbyde Fast Levering, en ny service, hvor vores kunder kan lægge en fast ordre, der leveres på det samme tidspunkt hver uge eller oftere. Derudover kan de altid tilføje varer til en levering, som ikke nødvendigvis er relevante at få leveret hver uge,” siger Mikkel Pilemand, og fortsætter:

    “Med Fast levering ønsker vi at stå endnu stærkere overfor vores erhvervskunder.”

    Hos virksomhederne møder nemlig.com også mange positive tilbagemeldinger. Hos særligt små og mellemstore virksomheder benyttes nemlig.com flittigt til indkøb af diverse almene kontorindkøb, såsom kaffe, sodavand og frugt. Andre virksomheder vælger også at benytte nemlig.com som en fleksibel frokostordning, bl.a. hos virksomheden Baron A/S, der producerer udstyr til byggebranchen.

    “Hos Baron A/S bruger vi nemlig.com til at handle til vores frokostordning. Det er nemt at bestille varerne – og nogle gange blive inspireret til at prøve nye ting – og de bliver leveret til tiden,” siger Anette Jensen, der er ansvarlig for internt salg hos virksomheden.

    For at sætte turbo på væksten vil onlinesupermarkedet nu sikre større kendskab blandt erhvervskunderne til mulighederne for at handle på nemlig.com.

    “Vi kan være den partner for mange forskellige løsninger til virksomhederne og hjælpe kunderne med at skalere indkøb op og ned på vegne af deres behov. Vores erhvervskunder er ikke bundet af en fast kontrakt eller aftale, men kan vælge at skræddersy deres indkøb med Fast Levering. Den løsning tiltaler rigtig mange virksomheder, og det skal vi kommunikere langt bedre, så vi kan hjælpe endnu flere erhvervskunder i hverdagen,” siger Mikkel Pilemand.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Emil Ryttergaard email: ery@nemlig.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-vender-i-stor-stil-tilbage-til-kontoret-dagligvaresalget-til-virksomheder-gar-igen-fremad?releaseId=13644058

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **