PRM / Erik Bjørsted bliver cheføkonom i Dansk Metal

    Pressemeddelelse fra Dansk Metal

    “Erik Bjørsted har et højt fagligt niveau, og han er allerede i dag en stærk stemme i debatten om fremtidens arbejdsmarked. Vi er sikre på, at han er den rette til at løfte Dansk Metals vigtige dagsordener om Danmark som produktionsland, og at det er de faglærte, der bygger den grønne omstilling. Vi glæder os til at få Erik med på holdet”, siger Mikael Bay, der er chef i formandssekretariatet i Dansk Metal.

    Det er en erfaren cheføkonom, som Dansk Metal byder velkommen til, og han har allerede i dag en stærk stemme i den offentlige debat om økonomi og arbejdsmarked. Erik Bjørsted har været ansat i AE siden 2008, og før det var han i Danmarks Statistik med til at udvikle og vedligeholde den makroøkonomiske model ADAM.

    “Jeg har i mange år arbejdet med analyser af den danske arbejdsmarkedsmodel – set udefra. Nu får jeg muligheden for at komme direkte ind i maskinrummet af den danske model. Det er en stor chance, og det glæder jeg mig utroligt meget til”, siger Erik Bjørsted.

    Han starter den 1. marts i Dansk Metal.

    Kontakt:

    Pressechef Rasmus Thye Lynghøj tlf.: 30767127 email: raly@danskmetal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/erik-bjorsted-bliver-chefokonom-i-dansk-metal?releaseId=13640625

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **