PRM / Presseinvitation: Indvielse af ny campus

    Pressemeddelelse fra VIA University College

    VIA University College inviterer til den officielle indvielse af den nye Campus Horsens, Banegårdsgade 2 i Horsens. Indvielsen sker under overværelse af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen og med deltagelse af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

    Fredag den 24. september 2021 klokken 13.00 – 15.00
    Seneste mødetid for pressen er klokken 12.00 til pressebriefing

    Dagens program

    Et mere detaljeret program fremsendes ved tilmelding.

    12.00 Senest ankomst for pressen

    12.40 Gæsterne er på deres pladser

    13.00 H.K.H. Kronprinsessen ankommer

    Herefter Underholdning og taler v. uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, borgmester i Horsens Peter Sørensen, næstformand i Region Midtjylland Hanne Roed samt VIAs rektor Harald Mikkelsen.

    Herefter Rundvisning af H.K.H. Kronprinsessen samt uddannelses- og forskningsministeren på udvalgte campus-hubs. Pressen kan følge med rundt, men der kan være begrænset plads.

    Om Campus Horsens

    Campusbyen udgør et samlet areal på 85.000 kvm og er placeret et stenkast fra Horsens Banegård. VIA University College flytter ind med 3200 studerende og 27 forskellige uddannelser, blandt andet sygeplejerske, pædagog, ingeniør, bygningskonstruktør, bandagist, markedsføringsøkonom og flere andre.

    Tilmelding

    Tilmelding med fulde navn og medie skal ske senest den 23. september 2021 kl. 10.00 på viav@via.dk.

    Spørgsmål kan rettes til journalist Vivian A. Voldgaard, VIA University College, mobil: 8755 1436, mail: viav@via.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-indvielse-af-ny-campus?releaseId=13631136

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **