PRM / Genrekrydsende koncert med Palle Mikkelborg, Nikolaj Hess, Cæcilie Balling, Hess/AC/Hess Spacelab og Danmarks Underholdningsorkester.

    Pressemeddelelse fra Danmarks Underholdningsorkester

    Den 3. juli kl. 20:00 kan både jazzelskere og fans af den klassiske musik mødes til en fælles musikoplevelse, når Danmarks Underholdningsorkester og solister opfører et program med musik i spændingsfeltet mellem jazz og klassisk. Fra partiturmusik skrevet af jazzpianist- og komponist Nikolaj Hess til klassiske musikere, der improviserer – og i et lydunivers, der vil byde på Palle Mikkelborgs uforlignelige trompetklang blandet med strygernes storslåede klangflader.

    Om UNIVERSAL MELODIES, udtaler Nikolaj Hess:

    ” Ideen med UNIVERSAL MELODIES er at prøve at blande de to verdener, vi kommer fra i et lige felt, og så lade dem inspirere hinanden og også udfordre hinanden. Det er et spændingsfelt, et samlende felt og et fælles felt. En anden ting, der også blander sig – der egentlig også er et fælles element – er violinkadencen, helt improviseret fra Cæcilie Ballings side. Plus at strygerne fra Danmarks Underholdningsorkester også har improviserede dele med retningslinjer. “

    Program:

    Bryce Dessner: Réponse LutosÅ?awski, 1. sats: ‘Resonance’ for strygeorkester

    Nikolaj Hess: Melody for soloviolin, strygeorkester, trommer og bas

    Nikolaj Hess: Værker for jazztrio, solist og strygeorkester

    Koncerten åbner med første sats fra Réponse LutosÅ?awski skrevet af komponist og guitarist fra The National, Bryce Dessner, som skabte værket efter intense studie af den polske komponist Witold LutosÅ?awskis musik. Aftenens hovedværk er violinkoncerten Melody skrevet af Nikolaj Hess med Cæcilie Balling som solist. Værket udfordrer formen for og lyden af den traditionelle klassiske violinkoncert med sine med nordiske klassiske klange, rytmiske skæve figurer og jonglering mellem fast og åben struktur. Koncertens anden afdeling åbnes af den anmelderroste supertrio Hess/AC/Hess Spacelab i selskab med jazztrompetisten Palle Mikkelborg. Her præsentes perler fra Hess’ poetiske og medrivende strygerorkesterrepertoire – først alene og senere i selskab med strygerne fra Danmarks Underholdningsorkester.

    Med venlig hilsen

    Danmarks Underholdningsorkester

    For yderligere info, og interviews med Nikolaj Hess og Cæcilie Balling, kontakt:

    Heidi Elizabeth Hardgrove // hh@underholdningsorkester.dk // 31 66 64 49

    FAKTA OM UNIVERSAL MELODIES

    Koncertinfo:

    Lørdag den 3. juli 2021 kl. 20:00, Konservatoriets Koncertsal, Julius Thomsen Gade 1, 1974 Frederiksberg

    Billetter:

    https://underholdningsorkester.dk/koncerter/jazz-festival/

    Medvirkende:

    Nikolaj Hess – klaver: http://nikolajhess.com/

    Cæcilie Balling – violin: https://www.caecilieballing.com/

    Palle Mikkelborg – trompet: https://da.wikipedia.org/wiki/Palle_Mikkelborg

    Hess/AC/Hess Spacelab: http://spacelabmusic.dk/

    Danmarks Underholdningsorkester

    Om Danmarks Underholdningsorkester

    Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som landets eneste musikerejede orkester siden 2015. Dets rødder strækker sig mere end 80 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkestret har opnået bred international anerkendelse igennem samarbejdet med chefdirigent Adam Fischer og har samtidig bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil. Danmarks Underholdningsorkester binder Danmark sammen med store musikalske oplevelser, insisterer på musikkens sociale relevans og er dybt engageret i talentudvikling, formidling og udvikling af nye koncertformater.

    Billeder:
    For flere billeder i high-res, bedes kontakte Heidi (se kontaktinfo ovenfor).


    Link til videoer:

    Nikolaj Hess: https://youtu.be/07sMM5ZqrvY

    Cæcilie Balling: https://youtu.be/VVqP7nWW8Go

    COVID-reglementer

    Danmarks Underholdningsorkester følger myndighedernes retningslinjer og pågældende regler og kræver, at alle deltagende til koncerten kan fremvise et gyldigt coronapas.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/genrekrydsende-koncert-med-palle-mikkelborg-nikolaj-hess-caecilie-balling-hessachess-spacelab-og-danmarks-underholdningsorkester?releaseId=13624650

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **