Pressemeddelelse fra Ishøj Kommune
For få dage siden præsenterede regeringen udspillet Grønne byer og en hovedstad i udvikling, som skal bidrage til, at byer i hele landet bliver endnu grønnere og endnu bedre at leve i – med renere luft, grønnere biltrafik og mere plads til naturen.
Et af initiativerne i udspillet er en modernisering af Strandparken, som bliver brugt af titusinder af borgere på Vestegnen hver eneste dag. I den forbindelse besøger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek Strandparken for at mødes med borgmestre og repræsentanter fra de fem kommuner, som Strandparken strækker sig over.
Strandparken skal være moderne
Målet med de nye initiativer at skabe en mere tidssvarende Strandparken med flere attraktive tilbud for områdets borgere, der allerede bruger området til gå- og badeture, vandaktiviteter, vinterbadning m.v. Derudover skal strandparken fortsat sikre Vestegnen mod havvandsstigninger.
Derfor foreslår regeringen bl.a.:
- at der udarbejdes en anlægslov, som gør det muligt at modernisere Strandparken med inspiration fra bl.a. Amager Strandpark og under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur.
- at det skal være muligt at erstatte eksisterende bygninger i Fingerplanens grønne kiler med nye tidssvarende bygninger til almene rekreative formål.
Foreløbigt program for dagen:
- 12.30: Velkomst v. Ole Bjørstorp, formand for Strandparken og borgmester i Ishøj Kommune
- 12.35-12.50: Fremvisning af Strandparken – kort gåtur på stranden
- 12.55-13.05: Visionen for Strandparken – Norrøn Arkitekter præsenterer den fælles visionsplan for Strandparken
- 13.05-13.15: Spørgsmål fra pressen til minister og borgmestre
- 13.15: Tak for i dag
Mødested: Strandcaféen Kanalu, Skovvej 52, 2635 Ishøj
Regeringens udspil er vedhæftet som pdf – se side 20-21 om Strandparken.
Kontakt:
Pressekontakt: Katharina Edlenborg Ahrensberg, leder af Kommunikation, Ishøj Kommune: kah@ishoj eller tlf. 2051 3461.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presse-event-ministerbesog-om-modernisering-af-strandparken?releaseId=13623097
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








