PRM / Valuer hjælper Aarhus Vand med at gøre spildevand til en ressource

    Pressemeddelelse fra Valuer

    Der er guld i de danske kloakker. Derfor skal platformsvirksomheden Valuer nu hjælpe med at ændre spildevand fra at være en miljøbelastning til at være en nyttig ressource. En opgave, som Valuer ser frem til at løse i samarbejde et af verdens mest innovative og bæredygtige vandselskaber, Aarhus Vand.

    “Aarhus Vand er en utrolig spændende virksomhed, som lever op til nogle af de værdier, vi i Valuer anser for helt afgørende for fremtidens virksomheder. De er ambitiøse, innovative og de vil løse nogle grundlæggende problemer ved hjælp af viden, innovation og den nyeste teknologi,” siger Dennis Poulsen, adm. direktør i Valuer.

    Aarhus Vand blev i 2020 det første vandselskab i verden, der har opnået en certificering i FN’s verdensmål, og virksomheden har en mission om at skabe verdens mest effektive anlæg og videnscenter, så det danske spildevand på sigt kan forvandles til nye produkter og ny energi.

    Under samarbejdet med Valuer, som i første ongang løber til sommer, vil Aarhus Vand kunne tilgå flere forskellige dele af platformen: Valuer Innovation Radar, der blandt andet kan finde relevante løsninger i helt andre industrier og sektorer, og Valuer Strategic Insights, der blandt andet leverer skræddersyede indholds- og tendensanalyser af innovationsområder, i det konkrete tilfælde løsninger, der bidrager til den cirkulære økonomi.

    Jesper Kjelds, Chief Digital Information Officer, fra Aarhus Vand påpeger, at Valuers tilgang til datadreven innovation passer perfekt til virksomheden.

    “Innovation handler også om at arbejde systematisk med data og informationer. Valuer-
    platformens muligheder for at bearbejde helt enorme datamængder fra hele verden er
    interessante, og Aarhus Vand vil undersøge hvordan platformen kan hjælpe med at se mønstre og muligheder,” siger Jesper Kjelds.

    For yderligere kommentarer kontakt Valuer CEO og Co-founder Dennis Poulsen, dp@valuer.ai

    Fakta om Aarhus Vand:

    Formand Flemming Besenbacher
    Aktieselskab 100 procent ejet af Aarhus Kommune
    Omsætning på over 640 millioner kroner om året
    Produktion af 15 millioner m³ rent drikkevand om året
    Rensning af 35 millioner m³ spildevand om året
    Har i alt 350.000 privat- og erhvervskunder og forsyner heraf 270.000 med drikkevand
    235 ansatte

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/valuer-hjaelper-aarhus-vand-med-at-gore-spildevand-til-en-ressource?releaseId=13622607

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **