PRM / En kvart mio. kr. i prishop på et år: Kun 29.000 kr. adskiller gevinsten på villaen, lejligheden og sommerhuset

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Det er tale om et meget tæt prisløb mellem villaer, lejligheder og sommerhuse, viser det nyeste ‘Boligbrief’ med april-handler og -priser, der udgives i dag af Home og Danske Bank (hele indekset med regional udvikling er vedhæftet).

    Opgørelsen viser, at huse, lejligheder og fritidsboliger er blevet omtrent lige så meget mere værd det seneste år.

    • Prisen på en villa eller et rækkehus er i snit steget med 222.040 kr.
    • Et sommerhus med 237.600 kr., mens en ejerlejlighed er tikket 250.880 kr. op i pris.
    • Dermed er der kun 29.000 kr. i forskel på ‘gevinsterne’ ifølge beregningen for et gennemsnitligt hus på 140 kvm mod 80 kvm lejlighed og sommerhus.

    – Det er bemærkelsesværdigt, at de tre boligtyper følger hinanden så tæt. Stigningen er på knap en kvart mio. kr. uanset boligtypen. Det er både et billede på, at det er gået godt frem for alle tre, og at sommerhusene har rykket mest på priserne det seneste år, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

    Stigningen i sommerhus-priserne er på hele 18,1 procent ifølge Homes sommerhus-handler på landsplan.

    – Det er en meget stor stigning, og der er lokale variationer. Nogle steder er det mere, andre steder mindre – men det har været fuld fart fremad for sommerhusene, lyder det i en kommentar.

    BoligtypeApril 2021 ift. Marts 2021April 2021 ift. April 2020
    Hus 140 kvm35.560222.040
    Lejlighed 80 kvm35.200250.880
    Sommerhus 80 kvm21.200237.600

    Kilde: home Boligbrief, april 2021. Tallene er sæsonkorrigerede og lavet som 3 mdrs. glidende gennemsnit.

    Villaer overhaler lejligheder
    Det er især mange flere fremvisninger og mange flere handler end for et år siden, der er årsagen – og det gælder alle tre boligtyper.

    – Gennem flere år har det især været ejerlejlighederne, der har trukket de største procentvise prisstigninger, men nu rykker villaer og rækkehuse også forbi lejlighederne i det seneste Boligbrief, siger Michael Dalsager.

    Husene er steget 11,1 procent i pris, mens lejlighederne er på 10,4 procent.

    I Region Hovedstaden er husene steget 15,9 procent på et år, mens lejlighederne må ‘nøjes’ med 11,9 procent.

    – Mange har ønsket mere plads og en have i coronatiden – og det er netop, hvad et hus kan tilbyde, ” siger Homes talsperson.

    Rekord fra 2006 slået

    Der blev solgt 8 procent flere huse sammenlignet med marts. Det betyder, at antal hushandler i april slog den gamle rekord fra januar 2006, ligesom også antal handlede sommerhuse har slået den seneste rekord fra februar, konkluderer Danske Bank.

    Landstallene viser et mindre fald i salget af ejerlejligheder på 1,1 procent fra marts til april. Ellers er fremvisningerne det eneste indeks, der peger ned ad den seneste måned.

    Fremvisningerne er en strømpil for, hvordan salget og priserne forventes at udvikle sig de kommende måneder.

    – Faldet i fremvisninger sker reelt fra et tårnhøjt til et drøntravlt aktivitetniveau, men det kan være et tegn på, at der de kommende måneder bliver skruet lidt ned for aktiviteten – og dermed også toppen afde store prisstigninger, siger Michael Dalsager.

    Den seneste måned – marts 2021 til april 2021

    Fremvisningsindeks
    Villaer og rækkehuse – Antallet af fremviste huse er faldet 4,6 procent

    Ejerlejligheder – Antallet af fremviste ejerlejligheder er faldet 8,1 procent

    Sommerhuse – Antallet af fremviste sommerhuse er faldet 14 procent

    Handelsindeks

    Villaer og rækkehuse – Antallet af solgte huse er steget 7,6 procent

    Ejerlejligheder – Antallet af solgte ejerlejligheder er faldet 1,1 procent

    Sommerhuse – Antallet af solgte sommerhuse er steget 4,8 procent

    Prisindeks

    Villaer og rækkehuse – Huspriserne er steget 1 procent

    Ejerlejligheder – Lejlighedspriserne er steget 0,7 procent

    Sommerhuse – Sommerhuspriserne er steget 1,4 procent


    Det seneste år

    Fremvisningsindeks

    Villaer og rækkehuse – Antallet af fremviste huse er steget 52,3 procent

    Ejerlejligheder – Antallet af fremviste ejerlejligheder er steget 49,2 procent

    Sommerhuse – Antallet af fremviste sommerhuse er steget 46 procent

    Handelsindeks

    Villaer og rækkehuse – Antallet af solgte huse er steget 61,6 procent

    Ejerlejligheder – Antallet af solgte ejerlejligheder er steget 74,3 procent

    Sommerhuse – Antallet af solgte sommerhuse er steget 82,7 procent

    Prisindeks

    Villaer og rækkehuse – Huspriserne er steget 11,1 procent

    Ejerlejligheder – Lejlighedspriserne er steget 10,4 procent

    Sommerhuse – Sommerhuspriserne er steget 18,1 procent

    Faktaboks: Sådan opgøres homes indeks

    homes fremvisnings-, handels- og prisindeks er samlede opgørelser over homes afholdte fremvisninger og fuldførte handler af hhv. huse og ejerlejligheder og sommerhuse i en given måned.

    ï?· Tallene i homes Boligbrief er sæsonkorrigerede og lavet som 3 mdrs. glidende gennemsnit.

    ï?· I begyndelsen af hver måned er samtlige fremvisninger og handler i den forgangne måned registreret. Det betyder, at homes Boligbrief kan offentliggøres hurtigt efter endt periode.

    ï?· homes Boligbrief udgives i et samarbejde mellem home og Danske Bank A/S.

    ï?· Boligbrief for maj 2021 forventes udsendt primo juni 2021.

    Kilde: home, Danske Bank

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/en-kvart-mio-kr-i-prishop-pa-et-ar-kun-29000-kr-adskiller-gevinsten-pa-villaen-lejligheden-og-sommerhuset?releaseId=13621364

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **