PRM / Topdanmark får ny ledelsesstruktur

    Pressemeddelelse fra Topdanmark A/S

    Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark, har besluttet at justere i Topdanmarks topledelse. Formålet er at forbedre Topdanmarks forudsætninger for at kunne realisere sin strategi og ambitiøse 2025-mål om at udbygge markedspositionen, for at stå endnu mere konkurrencedygtigt overfor kunder, investorer og medarbejdere.

    “Denne ændring i vores ledelsesstruktur er et vigtigt bidrag til at sikre et endnu stærkere kundefokus i alle vores beslutninger, styrke samarbejdet på tværs af Topdanmark, og sidst men ikke mindst sikre, at vi hele tiden er i stand til at være skarpe i vores prioritering og evner at træffe de rigtige beslutninger”, siger Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark.

    Topledelsen styrkes med tre markedsdirektører for at sikre kundefokus i alle beslutninger og aktiviteter. Desuden udvides med en direktør for Pris & Analyse, der kan understøtte, at Topdanmarks vækst i markederne er lønsom, og endelig udvides topledelsen med en direktør for HR & Kommunikation for at sikre fokus på udviklingen af Topdanmarks organisation.

    “Vi er nu ledelsesmæssigt endnu bedre gearet til at lykkes med vores formål om at være en konkurrencedygtig og toneangivende forsikringskoncern, hvor det er attraktivt at være kunde og medarbejder, og hvor aktionærerne sikres et langsigtet, konkurrencedygtigt og stabilt afkast. Jeg glæder mig til samarbejdet i den nye ledelse”, siger Peter Hermann afsluttende.

    FAKTA om Topdanmarks øverste ledelse

    Den hidtidige koncerndirektion med Group CEO Peter Hermann, CFO Lars Thykier, COO Brian Rothemejer Jacobsen og CTO Thomas Erichsen suppleres med yderligere fem personer og udgør herefter tilsammen en bredere koncernledelse på i alt ni personer.

    De nye i koncernledelsen er:
    – Carsten Elmose, koncerndirektør/CCO Privatforsikringer
    – Monica Diaz, koncerndirektør/CCO Landbrug- og Erhvervsforsikringer
    – Vivian Byrholt, koncerndirektør/CEO Topdanmark Liv & Pension
    – Henrik Orloff, koncerndirektør/CAO (Analytics)
    – Louise Hørdum, koncerndirektør/CHRO (HR og Kommunikation)

    Ændringen træder i kraft med umiddelbar effekt.

    Kontakt:

    Kommunikationsdirektør Anders W. Frederiksen tlf.: +45 21 15 96 76 email: awk@topdanmark.dk

    Presseansvarlig Simon Tolstrup Holmegaard tlf.: +45 29 99 30 69 email: sth@topdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/topdanmark-far-ny-ledelsesstruktur?releaseId=13616746

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **