PRM / Irmas kunder tilbydes nu salater dyrket med vertical farming.

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Som de første i Danmark bliver det nu muligt for københavnerne at smage salater, der er dyrket ved hjælp af såkaldt vertical farming. Det indebærer en langt mere bæredygtig produktion, helt uden brug af pesticider og med minimal brug af vand og transport.

    For godt et år siden introducerede Irma i samarbejde med den tyske specialist i vertical farming, Infarm, friske krydderurter, der groede færdigt direkte i butikkerne.Infarm står bag et banebrydende koncept, der gør, at man kan dyrke grøntsager i specielle skabe.

    Succesen med krydderurter har været så stor, at Irma og Infarm nu tager næste skridt, som Crystal Salat og Salat Trio. De kommer nu til salg i 35 af Irmas største butikker i København.

    Med den seneste lancering af vertikalt dyrkede grøntsager, fortsætter vi udviklingen af vores samarbejde med Infarm, og udbreder bæredygtighed og kvalitet til vores kunder. De har taget godt imod produkterne det seneste år, netop fordi de lever op til kravene om bæredygtig produktion og god smag,” siger konst. kædedirektør Rikke Wolff, Irma.

    “Infarm’s mål er at gøre lokalt producerede friske og bæredygtige produkter tilgængelig for alle over alt. Derfor har samarbejdet med Irma og Coop fra starten været en milepæl for Infarm i Norden, og vi glæder os til at udvide vores produktion i Danmark og udvalget til de danske kunder,” siger direktør Daniels Kats, Infarm.

    Samarbejdet mellem Irma og Infarm begyndte i slutningen af 2019. I 2020 åbnede Infarm en større produktion i Høje Tåstrup. Her bliver planterne sået, hvorefter de transporteres til Irma med el-biler for at gro færdig direkte I butikkerne. Infarm forbruger 95 procent mindre vand, 90 mindre transport og nul procent pesticider og kemikalier. Firmaet er grundlagt i Berlin i 2013 og samarbejder med en række af verdens førende supermarkedskæder, bl.a. Whole Foods, Marks & Spencer og Carrefour i en lang række lande.

    Yderligere information:

    Konceptchef Michael Nielsen, Irma, 52213621

    Konst. kædedirektør Rikke Wolff, Irma, 52213103

    Infarm

    press@infarm.com

    https://www.infarm.com/

    https://www.instagram.com/infarm/

    https://de.linkedin.com/company/infarm-wearetheinfarmers

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irmas-kunder-tilbydes-nu-salater-dyrket-med-vertical-farming?releaseId=13615512

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **