Pressemeddelelse fra Aleris-Hamlet Hospitaler
Det er ikke kun danskernes fysiske helbred, der kan blive belastet, når covid-19 rammer. Også vores psykiske helbred kommer under pres, når vi isoleres derhjemme, og fremtiden kan virke usikker. Psykologer landet over har haft ekstra travlt, og en ny rapport fra Dansk Psykologforening viser, at hver tredje psykolog oplever et øget antal henvisninger af borgere, som er ramt af psykiske udfordringer i relation til coronasituationen.
“Under første bølge i foråret blev vi alle ramt af realitetschok, og vi indså, at en tryg hverdag hurtigt kan vende rundt. Men mange formåede også at holde fast i de gode tanker og finde måder, hvor vi sammen kunne komme igennem den svære tid. I sommer fik vi et glimt af håb, da samfundet igen åbnede op, og vi kunne vende tilbage til store dele af en normal hverdag og trække vejret igen”, fortæller Annette Gaard, Chefpsykolog hos Aleris-Hamlet.
Det spirende håb i løbet af sommeren betød også, at anden bølge i efteråret ramte ekstra hårdt: “Dét håb, der blev tændt i sommermånederne, blev hurtigt slukket igen, og mange følte sig isolerede og udtrættede. Det blev sværere at holde fast ved de gode tiltag”, fortæller hun.
Ventetid er menneskets værste vilkår: Sådan kommer vi gennem coronakrisen
I juleferien blev Danmark endnu en gang helt lukket ned, og restriktioner bliver forlænget igen og igen. Annette Gaard fremhæver, at ventetid er menneskets værste vilkår, og den manglende kontrol og slutdato skaber en følelse af håbløshed. Når vi sidder isoleret på hjemmekontoret og ikke kan mødes med hverken kollegaer eller venner, suppleres hålbøsheden med ’social sult’. Det må ikke forveksles med ensomhed, der er en mere varig tilstand, som kræver aktiv forandring for at ændre sig. Social sult er en midlertidig tilstand fx som et resultat af de nuværende restriktioner. Social sult kan dog udvikle sig til ensomhed, hvis man ikke gør noget aktivt:
Annette Gaard mener samtidig, at vi måske også kan tage nogle gode ting med fra den nuværende situation. Mange oplever ikke at have så travlt som tidligere, og at det faktisk er rart med færre aftaler i kalenderen. Danskernes sammenhold blomstrer og fællesskabet finder nye veje. Så måske vi også kan lære noget af krisetider og tage det med os, når hverdagen en dag vender tilbage.
Kontakt:
Birgitte Hoffmann, Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
(+45) 29 68 76 65
Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk
Caroline Kjærbye-Thygesen, Mindshare
Caroline.thygesen@mindshareworld.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/psykologens-seks-rad-til-coronatraette-danskere?releaseId=13611838
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








