PRM / OPRÅB: Prioritér vaccine og karantænepladser til udsatte

    Pressemeddelelse fra Kirkens Korshær

    I forvejen dør socialt udsatte mennesker i gennemsnit 19 år før andre i Danmark. Og hjemløse, psykisk syge, mennesker i misbrug, kronisk syge og andre sårbare mennesker er i større fare for at dø, hvis de bliver smittet med corona, fordi de generelt er mere svækkede.

    Præcisering hjælper næppe

    Derfor bør socialt udsatte prioriteres højt og vaccineres tidligt, hvis vi skal forebygge smittespredning i samfundet og undgå at skabe endnu større ulighed i sundhed. Hjemløse fik i går mulighed for at rykke op køen til vaccinegruppe 5, men de skal henvende sig til egen læge, før de kan blive vaccineret. Og socialt udsatte er generelt ikke i kontakt med sundhedssystemet, så i praksis kommer den løsning næppe til at fungere ret godt.

    Organisationer klar til at hjælpe

    Samtidig bør der i højere grad – over hele landet – stilles omsorgs- og isolationspladser til rådighed for socialt udsatte, som kan have særlige behov i forhold til fx omsorg og behandling for misbrug eller psykisk sygdom.

    Sådan lyder et fælles opråb til politikerne fra tre af Danmarks største sociale diakonale organisationer, Blå Kors, Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde. De tilbyder samtidig at hjælpe med koordinering og kontakt til sårbare mennesker, som organisationerne i forvejen har en tæt kontakt til i herberger, bosteder, væresteder, varmestuer, sociale caféer og andre sociale tilbud landet over.

    Kontakt:

    Pressechef Jeanette Ellen Bauer tlf.: 52881800 email: j.bauer@kirkenskorshaer.dk

    * Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors, mobil 2968 9667
    * Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, mobil 2992 2050
    * Morten Skov Mogensen, generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde, mobil 2924 1068

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oprab-prioriter-vaccine-og-karantaenepladser-til-udsatte?releaseId=13609349

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **