PRM / Efter ny frist: Sørg for hurtigt ejerskifte af motorkøretøjet og undgå dagsgebyr

    Pressemeddelelse fra DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

    Nu skal alle motorkøretøjer omregistreres inden for fire hverdage ved bilhandler. Det oplyser Motorstyrelsen.

    DFIM anbefaler, at køber og sælger altid foretager ejerskiftet hurtigt og samtidig med handlen. På den måde sikrer sælger sig mod at blive opkrævet dagsgebyr for en periode, hvor vedkommende ikke ejer køretøjet og ikke har pligt til at forsikre det.

    Man kan med fordel bruge Motorstyrelsens nye app, "Ejerskifte", til at omregistrere køretøjet, når man sælger det. På den måde undgår man at betale dagsgebyr, og den nye ejer får styr på ansvarsforsikringen med det samme.

    Har man afmeldt sit køretøj, kan man på www.dagsgebyr.dk læse, hvordan man undgår dagsgebyr.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Jesper Hjorth Jespersen tlf.: +45 41 91 91 02 email: jhj@dfim.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/efter-ny-frist-sorg-for-hurtigt-ejerskifte-af-motorkoretojet-og-undga-dagsgebyr?releaseId=13608803

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **