PRM / Ministeren for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen, ansætter Hans Christian Gørup Nielsen som særlig rådgiver

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Hans Christian Gørup Nielsen kommer fra en stilling som public affairs- og pressechef i Ergoterapeutforeningen og har tidligere være politisk rådgiver i Socialdemokratiet.

    Hans Christian Gørup Nielsen udtaler:

    “Jeg kender Flemming som et menneske med stærke værdier og et stort hjerte. Derfor glæder jeg mig meget til at genoptage det tætte samarbejde, som vi tidligere har haft på Christiansborg”

    Flemming Møller Mortensen udtaler:

    “Jeg er glad for at Hans Christian har sagt ja til at blive min særlige rådgiver. Hans Christian bliver med sin erfaring og politiske indsigt en god sparringspartner på mine ministerområder. Jeg ser frem til samarbejdet.”

    Hans Christian Gørup Nielsen tiltrådte stillingen i går den 8. december 2020. Hans Christian Gørup Nielsen er uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet og har en tillægsuddannelse i journalistik fra Aarhus Universitet

    For yderligere information:

    Magnus Ulveman

    Pressechef til ministeren for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde
    29 43 95 23

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ministeren-for-udviklingssamarbejde-og-for-nordisk-samarbejde-flemming-moller-mortensen-ansaetter-hans-christian-gorup-nielsen-som-saerlig-radgiver?releaseId=13606042

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **