PRM / Kommune-forsøg står og falder med ledelse

    Pressemeddelelse fra Lederne

    Det er tiltrængt forfriskende, at regeringen vil give syv kommuner “fuldstændig frihed” på hvert deres velfærdsområde: folkeskolen, daginstitutioner, ældreområdet, som statsminister Mette Frederiksen sagde det i sin åbningstale i dag.

    Det mener formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær.

    – Regeringens foreslåede forsøg er ambitiøst og rummer store muligheder. Det kan kun lykkes, hvis ledelse erstatter bureaukrati. Regulering og bureaukrati dækker ofte over mangel på reel ledelse. Regeringens foreslåede forsøg for syv kommuner åbner mulighed for at vedtage klare målsætninger, give lederne et klart ledelsesmandat og skabe et større, reelt ledelsesrum, siger Svend Askær.

    Han tilføjer:

    – Offentlige ledere har alt for længe været bundet af proces- og dokumentationskrav og rigide regler. Derfor er det tiltrængt med nye rammer for, at lederne kan opnå og udøve deres ledelsesret. Hvis lederne får mulighed for at opfylde målene om en mere effektiv og velfungerende kommunal sektor, vil det kunne afskaffe flyttekasser af bureaukrati og regulering i alle landets kommuner.

    Kontakt:

    Cheføkonom Niklas Praefke tlf.: 2428 2452 email: nip@lederne.dk

    Pressekonsulent Morten Bonde Pedersen tlf.: 2948 4086 email: mpe@lederne.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommune-forsog-star-og-falder-med-ledelse?releaseId=13601407

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **