PRM / 17.000 influenzastik på apotekerne dag 1

    Pressemeddelelse fra Danmarks Apotekerforening

    Travlheden har været stor på apotekerne i dag, hvor tilbuddet om influenzavaccination startede i morges. Det betyder, at man de fleste steder i hele apotekets åbningstid kan komme direkte ind fra gaden og få en vaccination mod influenza – og mange apoteker vaccinerer også mod pneumokok. Flere apoteker har dog af hensyn til COVID-19 indført tidsbestilling, så man undgår, at for mange møder op samtidig.

    Apotekerne håber med deres indsats at være med til at bringe vaccinationsraten blandt risikogrupper op på 75%, som er WHO’s anbefaling. Sidste år lå den på omkring 50%.

    I år er det vigtigere end nogensinde at blive vaccineret, så man ikke risikerer at få både influenza og COVID-19 på samme tid. Bliver man dobbelt ramt, kan det ende med et noget værre sygdomsforløb, og dødeligheden ved COVID-19 er fordoblet. Desuden er det nødvendigt at sikre, at sygehusvæsenet kan følge med, og at influenzapatienter ikke kommer til at optage de sengepladser, som er tiltænkt patienter med COVID-19.

    Tilbuddet om gratis influenzavaccination for risikogrupper løber frem til 15. januar.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/17000-influenzastik-pa-apotekerne-dag-1?releaseId=13601213

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **