PRM / Gratis onlinekonference om animation og VR i arkitektur og byggeri

    Pressemeddelelse fra VIA University College

    VR og animation rykker ind i arkitekturen og byggeriet – og det er netop temaet for onlinekonferencen Visualizing Architecture, som er en del af Viborg Animation Festival. Her er fokus på, hvordan virksomheder kan anvende de seneste teknologier til at skabe design af byggeri og arkitektur. Værktøjer som virtual reality kan nemlig skabe større grad af brugerinvolvering, når virksomheder sammen med kunden designer byggerier.

    “Teknologierne inden for Visualizing Architecture er revolutionerende i forhold til hastighed og detaljeringsgrad. Med de nyeste værktøjer kan arkitekten sammen med kunden se byggeriet, inden det er bygget i en imponerende detaljeringsgrad, og skal der laves ændringer i byggeriet, kan disse laves på stedet. Det gør arbejdet meget hurtigere end tidligere,” fortæller Jakob Borrits Skov Sabra, der er forsknings- og udviklingsleder på The Animation Workshop, VIA, der står bag konferencen.

    Lær at benytte den seneste teknologi i din virksomhed

    Visualising Achitecture-konferencen finder sted fredag den 25. september. Med David Weir-McCall fra Epic Games Enterprise som hovedtaler vil deltagere få viden om, hvordan fremtiden inden for epic games (videospil) og arkitektur ser ud. Her vil der blandt andet være fokus på, hvordan virksomheder i praksis kan bruge Virtual Reality og IOT (Internet of Things) i deres design.

    Visualizing Architecture-konferencen arrangeres af Center for Animation, Visualisering og Digital Fortælling, The Animation Workshop/VIA University College og er primært henvendt til virksomheder i byggebranchen og den digitale visuelle industri, men studerende er også velkommen til at deltage. Konferencen er gratis og bliver afholdt digitalt på Zoom og vil bestå af både foredrag og en spørgerunde. Arrangementet er støttet af EU’s Regionalfond, Erhvervsfremmebestyrelsen og Vision Denmark.

    Læs mere og tilmeld dig på VAFs hjemmeside her: https://www.animationsfestival.dk/en/professions/#/event/professions-visualizing-architecture

    Eller via VAF App.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gratis-onlinekonference-om-animation-og-vr-i-arkitektur-og-byggeri?releaseId=13600342

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **