PRM / Podcast Lounge

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Podcasts i alle genrer har mange lyttere. De fleste lytter hver for sig. Som noget nyt lytter vi i Podcast Lounge sammen med andre og får en fælles snak om det, vi hører. På den måde skaber vi et fællesskab med podcasts som omdrejningspunkt.

    Forbrydelser fascinerer
    Emnet for den første Podcast Lounge er “True Crime”. Den tager afsæt i den populære podcast “Mørkeland”.

    Virkelighedens forbrydelser har altid fascineret mennesker. Det afspejler sig i både bøger og film, og i de seneste år er True crime-podcasts blevet meget populære. Mørkeland er en dansk True crime-podcast, som dykker ned i to gamle kriminalsager hver uge. Her udforskes de mørkeste afkroge af det menneskelige sind, og du kan samtidig blive klogere på indretningen af vores retssystem og dansk kriminalhistorie. Desuden er der anbefalinger af andre gode podcasts, oplevelser, film, serier, artikler og bøger indenfor genren.

    Trygt rum til samtale
    Podcast Lounge skal ses som et trygt rum med mulighed for at møde nye mennesker og tale åbent om en fælles interesse og nysgerrighed for podcasts og samfundet. Podcast Lounge er for alle – uanset om du allerede lytter til podcasts, eller om det er en ny verden for dig.

    Foreløbig afprøver vi Podcast Lounge over et par gange i løbet af efteråret – første gang torsdag den 17. september kl. 19.00-20.30.

    Det er gratis at deltage i Podcast Lounge. Du skal melde dig til via www.naesbib.dk. Næstved Bibliotek og Næstved by People sørger for kaffe og te til de hyggelige timer.

    Næstved by People
    Næstved by People er en nystartet frivillig forening med fokus på at skabe fællesskab og oplevelser for unge i Næstved Kommune. Det gør de blandt andet ved at afholde events – denne gang i samarbejde med Næstved Bibliotek. Selvom Næstved by People’s generelle fokus er på unge, er alle aldre selvfølgelig velkommen til Podcast Lounge.

    Vil du vide mere om Podcast Lounge? Så klik ind på www.naesbib.dk eller www.facebook.com/naestvedbypeople

    Kontakt:

    Børnekulturformidler Christoffer Dall tlf.: 5588 4168 email: chdall@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 55884021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/podcast-lounge?releaseId=13599188

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **