PRM / Mediekonkurrence sætter fokus på unges ret til at ytre sig

    Pressemeddelelse fra UNICEF Danmark

    Mediekonkurrencen har i år et formål, der kun er blevet mere relevant i en tid, hvor coronakrisen bringer børns rettigheder i fare verden over. Gennem Mediekonkurrencen 2020 skal elever i 6.-10. klasses kendskab til FN’s Børnekonvention og FN’s Verdensmål nemlig øges.

    “Jeg kunne ikke forestille mig et bedre år end 2020, til at sætte fokus på lige netop børns rettigheder. Det kommer der til at være brug for mere end nogensinde før. Børn har ret til at ytre sig, de har ret til at blive beskyttet og til at få alle muligheder for et godt liv,” siger Generalsekretær i UNICEF, Karen Hækkerup.

    I konkurrencen skal børnene formidle, debattere, og kommunikere historier om forhold, der berører dem selv og andre børn – i Danmark og globalt. Resultatet af konkurrencen bliver elevernes egen udgave af Politiken, Jyllands-Posten eller Ekstra Bladet. Avisen udarbejdes i JP/Politikens Hus’ online avisværktøj, Newsdesk. Når den er færdig, trykkes den i 500 eksemplarer, som eleverne kan omdele i lokalsamfundet.

    “Eleverne skal relatere emnet til deres eget liv og overveje, hvad rettigheder egentligt er. Vi håber, eleverne vil perspektivere det abstrakte indhold til deres egen hverdag – selv om virkeligheden for børns rettigheder flere steder i verden er væsentligt anderledes end børns rettigheder i Danmark. Vi glæder os til at se elevernes publikationer, siger Louise Abildgaard Grøn, ansvarshavende chefredaktør og direktør for Børneavisen og Skole (JP/Politikens Hus).

    Når Mediekonkurrencen løber af stablen, vil elever og lærere blive hjulpet på vej med online-værktøjer, elevsite, hotline og undervisningsmateriale. Det hele afsluttes med en event, hvor vinderklasserne kåres.

    Se mere og tilmeld klassen på newsdesk.dk

    Mediekonkurrencen er et samarbejde mellem UNICEF Danmark og JP/Politikens Hus, støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje, Politikens Hjælpefond, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis Hansens Fond og UNICEF Danmark.

    For yderligere information, kontakt:

    UNICEF Danmark

    Pressechef Peter Lind, 30 53 19 16

    JP/Politikens Hus

    Projektleder Ea Vejlby Baggesgaard, 42 71 91 9

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mediekonkurrence-saetter-fokus-pa-unges-ret-til-at-ytre-sig?releaseId=13592171

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **