Pressemeddelelse fra Astma-Allergi Danmark
Hvad er børneeksem, og hvordan behandles det? Det kan du blive klogere på onsdag den 11. marts kl. 17.00 – 20.30, hvor Astma-Allergi Danmark inviterer til eksemkursus i Ringsted på Danhostel Ringsted. Medlemmer af Astma-Allergi Danmark har fortrinsret til kurset, hvor du blandt andet får gode råd mod kløe og høre om den seneste forskning i børneeksem – også kaldet atopisk eksem.
Eksemkurset er særligt henvendt til forældre til børn med eksem samt unge og voksne med eksem.
Få hjælp til dine udfordringer
Børneeksem giver tendens til tør, kløende hud og kan forekomme i forskellige aldre og se forskelligt ud. Nogle har få pletter med eksem en gang imellem, mens andre er hårdt angrebet af eksem på en stor del af kroppen i længere perioder.
På eksemkurset er der god tid til at få rådgivning og få besvaret dine spørgsmål om børneeksem. Der vil desuden være en enestående mulighed for at møde andre i samme situation. Undervisere på eksemkurset er Kristina Sophie Ibler, afdelingslæge, ph.d. og sygeplejerske Christine Munch Westergaard, der til dagligt hjælper børn og voksne med børneeksem på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Der er 40 pladser på det populære eksemkursus, og tilmelding sker på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside: .
FAKTA: Eksemkursus i Ringsted
Onsdag den 11. marts kl. 17 – 20.30
Danhostel Ringsted, Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted
Tilmelding på
Som medlem af Astma-Allergi Danmark er du garanteret en plads, så længe pladser haves. Pårørende er meget velkomne.
Spørgsmål: Kontakt Astma-Allergi Danmark på 43435911 eller på
Kontakt:
Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
Tlf. 20 82 25 76
info@astma-allergi.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bliv-klogere-pa-borneeksem-i-ringsted?releaseId=13586062








