PRM / Hudlæge: A-vitamin er en af de eneste kosmetikingredienser, der faktisk virker

    Pressemeddelelse fra Beauté Pacifique

    Spændstighed, fugt og masser af glød. Det er den hud, de fleste drømmer om – men vejen dertil kan være lang. Det kan nemlig være svært at finde rundt i de lange ingredienslister på cremer og plejeprodukter, og derfor er vi som forbrugere blevet mere skeptiske. Det fortæller Anette Kristine Poulsen, der er skønhedsekspert og forfatter til bogen Superhud.

    – Der er sket et skifte i vores opfattelse af hudpleje. Hvor vi før gik efter skønhedshemmeligheder og eksotiske ingredienser, kigger vi nu på dokumentation. Vi køber ikke længere håb på krukke, men vil have noget, vi ved, der virker. Det er uden tvivl grunden til, at A-vitamin er blevet en af de mest populære ingredienser – for man finder simpelthen ikke noget, der er mere veldokumenteret, og det har mange fået øjnene op for.

    Omdannes til receptpligtig ingrediens

    Hudlæge og professor på Aalborg Universitetshospital Peter Bjerring har tidligere forsket i A-vitamin og dets virkning. Han fortæller, at grunden til de gode resultater er det aktive stof, som dannes, når A-vitaminet smøres på huden.

    – Det er faktisk ikke selve A-vitaminet, der virker, men det stof, som kroppen selv omdanner det til, nemlig A-vitaminsyre. Det sætter gang i produktionen af nye hudceller og øger mængden af kollagen. A-vitaminsyre er receptpligtigt som rent produkt, så man kan sige, at idet man påfører A-vitamin, omdanner kroppen selv et ikke-lægemiddel til et lægemiddel.

    Transportsystem sikrer indtrængen

    Ifølge Peter Bjerring er det dog afgørende for virkningen, at A-vitaminet får hjælp til at komme ind i huden.

    – Huden vil have paraderne oppe, og derfor vil der ikke trænge en ret stor mængde af A-vitamin ind, hvis ikke det hjælpes af andre stoffer. Men med et specielt transportsystem kan man trækker A-vitaminen med ind i huden, siger Peter Bjerring.

    Det danske hudplejebrand Beauté Pacifique har patent på det specialudviklede transportsystem, som Peter Bjerring blandt andet står bag. Hos dem mærker man også en stigende efterspørgsel på produkter med A-vitamin.

    – Det er et af de få produkter, hvor efterspørgslen bare bliver ved med at stige, selv efter 20 år. Vi sælger i dag 25 procent flere produkter med A-vitamin end for bare to år siden, og sådan har udviklingen været gennem alle år, fortæller Amalie A.K. Andersen, der er COO hos Beauté Pacifique.

    Tre tips til A-vitamin

    Er du ny på A-vitaminvognen, giver hudlæge Peter Bjerring tre gode råd:

    1. Start roligt op: Begynd med at påføre det maksimalt én gang hver anden dag, eventuelt som et produkt med en lavere styrke.

    2. Undersøg transporten
    : Se ikke kun på koncentrationen af A-vitamin, for hvis ikke det transporteres rigtigt gennem hudbarrieren, kan det være meget lidt, der trænger ind. Bed eventuelt om hjælp fra en fagperson til vurdering af dit behov.

    3. Stop ved irritation: Oplever du irritation i huden, så giv den et par dages pause – det er vigtigt ikke at ignorere hudens signaler.

    Kontakt:

    Kontaktoplysninger
    Amalie A.K. Andersen
    COO, Beauté Pacifique
    (+45) 96 57 25 81
    amalie@beaute-pacifique.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hudlaege-a-vitamin-er-en-af-de-eneste-kosmetikingredienser-der-faktisk-virker?releaseId=13584294