PRM / Coop i eksklusivt samarbejde med TV2 om julekalenderen “Tinka og Kongespillet”

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Børn, der glæder sig til årets julekalender på TV 2, behøver ikke at vente helt til 1. december for at komme tættere på ‘Tinka og Kongespillets’ magiske univers. Coop har i samarbejde med TV 2 udviklet samlealbum og samlekort, som allerede fås fra 15. november. Men kun i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

    Kortene kan indsættes i samlealbummet, som også giver børnene mulighed for at gå på opdagelse i Nissernes Rige og Menneskenes Verden. Blandt andet ved at få uddybende historier om ‘Tinka og Kongespillets’ forskellige karakterer, ved at løse små opgaver og gåder og ved at afprøve sjove madopskrifter fra Go Cook. (Coops mad- og undervisningsprogram for børn og unge).

    ‘Tinka og Kongespillets’ samlealbum koster 40 kr. og for hver 100 kr. man handler i de tre Coop-kæder, får man en pakke med 4 samlekort.

    “Fortællingen om Tinka har været en af de mest populære julekalendere og med de nye samlekort og samlealbummet håber vi, at ventetiden til jul bliver både sjovere og føles kortere for børnene “, siger Lotte Garnry, Coop.

    Samlealbum og kort forhandles helt frem til juleaften eller så længe lager haves.


    Yderligere information: Lotte Garnry, tlf. 28 18 27 18

    Læs mere om albummet og kortene på www.tinka.nu/info

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-i-eksklusivt-samarbejde-med-tv2-om-julekalenderen-tinka-og-kongespillet?releaseId=13582996