PRM / Automation skaber 66 nye jobs og milllion-omsætning i Syddanmark

    Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

    Gennem AutomationsBoost har RoboCluster og Erhvervshus Syd i samarbejde med forskere og andre partnere boostet en række mindre virksomheder med spændende automatiseringsløsninger, så de er klar til fremtiden. Erfaringerne fra projektet deles med rund hånd på en gratis inspirationsdag på hi Tech & Industri Expo d. 2. oktober. Dagen bliver fyldt med interessante cases og oplægsholdere samt gode råd til funding af nye roboteventyr for små og mellemstore virksomheder.

    Automation giver fire millioner i meromsætning per virksomhed

    Vi er meget stolte af, at Automationsboost i samarbejde med forskere og virksomheder har skabt en række nye automatiseringsløsninger med et stort generisk potentiale. Når vores 41 virksomheder i gennemsnit forventer at skabe fire millioner kroner i meromsætning og 1,6 jobs inden for de næste år alene på baggrund af programmet, har vi skabt nogle helt konkrete succeser, som andre kan blive inspireret af. De erfaringer glæder vi os til at dele ud af på hi-messen,” siger Per F. Gøse, projektleder, RoboCluster. Han fortsætter:

    “Ud over jobs og omsætning har projektet også givet øget kompetenceudvikling og styrkede samarbejder mellem virksomheder og forskning. Det giver højere innovationsniveau og en forbedret forretningsudvikling.”

    Robotnæse fanger fordærvet fisk

    Et eksempel på en lille virksomhed, der er blevet “automationsboostet” med succes, er virksomheden AmiNIC. De har udviklet en helt ny måler, som opfanger fordærvelse i madvarer mere nøjagtigt end nogensinde før. Den bygger på nanoteknologi og gør det muligt på få sekunder at måle præcis friskhed for fisk og kød – og dermed også en nøjagtig holdbarhedsdato. Sensoren er baseret på patenteret teknologi, som er udviklet i samarbejde med flere af landets største universiteter og spås allerede nu en stor fremtid.

    “AmiNICs løsning vil ændre kvalitetskontrollen i hele værdikæden indenfor fødevareindustrien og være banebrydende for fremtidens distribution og behandling af ferske fødevarer”, vurderer Jens Peter Klausen, adm. direktør hos fiskeproducenten J.P. Klausen.

    Kom til inspirationsdag

    AutomationsBoosts inspirationsdag foregår som en del af hi-messen, hi Tech & Industri Expo d. 2. oktober 2019. Ud over erfaringer fra programmets deltagende virksomheder, kan man opleve Erick Thürmer, CEO Thürmer Tools og medlem af Disruption Task Force, Erhvervsministeriet og Mads Thimmer, CEO & Co-Founder, InnovationLab. Læs mere om programmet for AutomationsBoosts inspirationsdag her.

    Dagen er arrangeret i samarbejde med DigitaliseringsBoost og Digital omstilling – innovationssamarbejder.

    Download fotos af AmiNIC.

    Kontakt:

    Kommunikationsansvarlig   Sarah Brandt,   tlf.: 2125 9414 email: sabrt@robocluster.dk

    Sarah Brandt
    Kommunikationsansvarlig
    RoboCluster
    Tlf.: +45 2125 9414
    Mail: sabrt@robocluster.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/automation-skaber-66-nye-jobs-og-milllion-omsaetning-i-syddanmark?releaseId=13579975