PRM / Lunar Way og Nets indgår partnerskab om betalinger

    Pressemeddelelse fra Nets

    Den danske fintech Lunar Way, der for nylig har annonceret, at de har fået egen banklicens, indgår nu et samarbejde med Nets om kortbetalinger og sikkerhed.

    “Vi er meget glade for at blive valgt som partner af Lunar Way. Det er ikke hver dag, man indgår samarbejde med en helt ny bank – og særligt den form for bank, som Lunar Way er ved at udvikle. Der er behov for nye og anderledes løsninger, og samtidig sikre stabilitet og sikkerhed hele vejen gennem systemet, så oplevelsen bliver god for alle Lunar Ways brugere. Det er en spændende opgave, som vi ser frem til at løse,” siger Thomas Jul, head of Financial and Network Services i Nets.

    Lunar Way er allerede tilstede på det svenske og norske marked, og bank-appen vil eksportere den nyligt erhvervede licens til begge lande for blandt andet at kunne udvikle flere features og produkter hurtigere til de svenske og norske brugere.

    Samarbejdet skal dermed sikre en forbedret betalingsoplevelse for alle Lunar Ways brugere, privat- såvel som erhvervsbrugere, i både Sverige, Danmark og Norge. Derudover er det en del af aftalen, at Nets skal levere signaturtjenester og hjælpe med håndtering af kortsvindel.

    “Nets er førende indenfor betalingsprocesser, både i Danmark og i udlandet. Vi skal sammen kigge på udviklingen af nye innovative betalingsløsninger, der passer til vores brugeres livsstil og behov. Vi glæder os over at kunne tilbyde brugerne den stabilitet, som Nets er kendt for, og derudover bliver det også en stor styrke at have Nets’ ekspertise på overvågning og forebyggelse af misbrug med ombord, når vi bygger vores nye bank,” siger Peter Smith, bankdirektør i Lunar Way.

    Kontakt:

    Group Communications, Nets, tlf. (+45) 29 48 26 46

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lunar-way-og-nets-indgar-partnerskab-om-betalinger?releaseId=13578097