PRM / Kvinder i søfarten er i fokus på de søfarendes dag

    Pressemeddelelse fra Søfartsstyrelsen

    FN’s internationale dag for de søfarende markeres hvert år i juni med en kampagne, som sætter fokus på betydningen af de søfarendes arbejde til gavn for hele verden i en sektór som står for ca. 90 % af verdens varetransport. De seneste år har der været stort fokus på de søfarendes fysiske og psykiske trivsel om bord.

    Dette års kampagne er dedikeret til kvinderne i søfarten.

    Bidrag til dialogen

    FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, opfordrer alle maritime aktører til at benytte hashtagget #IAmOnBoard til at bakke op om ligestilling mellem kønnene inden for søfarten. Derudover opfordres søfarende til at dele billeder af dem selv på havet i positive arbejdssituationer ved hjælp af hashtagget #IAmOnBoard.

    Fakta om Day of the Seafarer

    FN’s internationale dag blev indstiftet i 2010 med henblik på årligt at vise de søfarendes afgørende betydning for søfartserhvervet og derigennem deres vigtige bidrag til verdenshandlen og -økonomien.

    Læs mere om Day of the Seafarer på IMO’s hjemmeside.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kvinder-i-sofarten-er-i-fokus-pa-de-sofarendes-dag?releaseId=13575818