PRM / Fibia tilbyder endnu mere fibernet til Næstved

    Pressemeddelelse fra Fibia P/S

    Vi bruger nettet mere og mere hver dag og det lægger pres på de eksisterende internetkabler. Løsningen hedder fibernet, der kan levere meget hurtige og stabile forbindelse med næsten ubegrænset plads.

    Og det får alle i Næstved nu glæde af, fortæller Mia Stroustrup, salgs- og kundedirektør i Fibia:

    – Vi starter i Digterkvarteret, Musikbyen og Åderup Syd og så udvider vi fibernettet derfra, fortæller hun og uddyber:

    – De første tre områder regner vi med at være færdige med omkring årsskiftet men det er for tidligt at sige præcis hvornår vi går gang med udvidelsen, men det bliver formentlig i løbet efteråret, lyder vurderingen fra Mia Stroustrup.

    Takker man ja til fibernettet, sørger Fibia for forbindelsen ind til huset helt uden beregning, når man samtidig bestiller en internetforbindelse.

    Bor du i Digterkvarteret, Musikbyen og Åderup Syd kan du bestille dit fibernet hos Fibia allerede nu, mens der først åbnes for bestillinger i løbet af juni for de øvrige områder.

    Påvirk udviklingen

    Generelt er Sjælland og Sydhavsøerne plaget af dårlige internetforbindelser og derfor har Fibias ejere – de andelsejede energi- og fibernetkoncerner NRGi og SEAS-NVE – en ambition om, at alle 640.000 husstande i de to selskabers forsyningsområder skal have tilbudt 1 Gb/s inden 2023.

    – Det er en ret stor investering at rulle så meget nyt fibernet ud og derfor tager vi områderne uden for Næstved efterhånden som interessen for at fibernet er stor nok, forklarer Mia Stroustrup, der samtidig opfordrer alle til at vise sin interesse for at få fibernet på www.fibia.dk/fiber.

    Allerede nu er Fibia i gang med at etablere fibernet på Sydlolland, I Nykøbing Falster, Faxe, Sorø, Skælskør, Nykøbing Sjælland, Lystrup og Juelsminde samt området omkring Mullerup, Dalby og Reersø.

    Fakta

    Fiberkablerne lægges i jorden allerede fra juni måned og forgår i etaper. Arbejdet koordineres med Næstved Kommune for at sikre færrest mulige gener for byens borgere og erhvervsliv.

    Kontakt:

    Kontaktoplysninger for pressen

    Rasmus Carlsen, pressekontakt i Fibia, mobil 30 28 67 20

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fibia-tilbyder-endnu-mere-fibernet-til-naestved?releaseId=13574216