PRM / Rekordernes søndag i København

    Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Motion

    Copenhagen Marathon kunne i går fejre 40 års jubilæum, da de mange tusinde løbere fyldte hovedstadens gader. Det blev et på mange måder historisk og mindeværdigt løb, som vil gå over i historiebøgerne, da der blev sat flere bemærkelsesværdige rekorder.

    Løbsrekorder

    En stor målsætning før årets løb var, at der skulle løbes den hurtigste maratontid nogensinde i Danmark for både mænd og kvinder. En målsætning som lykkedes, da Jackson Kibet Limo vandt i 2.09.54, mens kvindernes løb blev vundet af Etalemahu Habtewold i 2.29.29.

    Deltagerrekord

    Da startskuddet lød klokken 9.30 kunne arrangørerne samtidigt fejre, at der var tale om en ny deltagerrekord. Således var 13.281 tilmeldt løbet, hvilket var 637 flere end den gamle rekord tilbage fra 2010.

    Flest deltagere i mål

    Af de 13.281 tilmeldte stod 11.497 klar på startstregen, og af dem kom 10.881 i mål. Det var første gang nogensinde, at mere end 10.000 løbere gennemførte Copenhagen Marathon.

    Tilskuerrekord

    Det normale estimat ved de tidligere Telenor Copenhagen Marathon har været 100.000. Kommentar fra de mange løbere lyder dog, at der i år var ekstra mange mennesker i gaderne. Så det er ikke utænkeligt, at der i år har været pænt over 100.000 tilskuere.

    Se resultater fra dagen her

    Se recap video af eliteløbet her

    Hovedsponsor

    Telenor

    Øvrige partnere

    Wonderful Copenhagen

    Frederiksberg Kommune

    Københavns Kommune

    Dansk Atletik Forbund

    Kontakt:

    PR- og Pressemedarbejder Martin van Dijk tlf.: 26292691 email: martin@sparta.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rekordernes-sondag-i-kobenhavn?releaseId=13573872