PRM / S-plan er et stort skridt i den rigtige retning

    Pressemeddelelse fra 3F

    “Jeg hæfter mig særligt ved, at der er en social profil i retning af at skabe et mere lige og retfærdigt Danmark. I 3F fører vi kampagne for at stoppe den stigende ulighed i vores samfund, fordi den truer sammenhængskraften. Derfor glæder det mig at se, at der er gode takter i den retning,” siger Per Christensen.

    Her fremhæver Per Christensen bl.a., at Socialdemokratiet som bebudet vil afsætte tre milliarder til at give lønmodtagere, der er nedslidte og har været længe på arbejdsmarkedet, ret til tidligere pension. At man afsætter 1,5 milliarder til at bryde den negative sociale arv og 1,5 milliarder til uddannelse af unge og ufaglærte.

    “Der er behov for en ny retning i dansk politik, hvor opsvinget kommer alle til gode, og hvor forskellen mellem høj og lav ikke forstærkes af skattelettelser, der særligt gavner de grupper, der i forvejen tjener mest,” siger Per Christensen.

    Han hæfter sig ved, at Socialdemokratiet lover en indsats over for skattesvindel og afsætter 0,7 milliarder til at styrke skattevæsenet og genoprettet tilliden til systemet.

    “Og så hilser jeg selvfølgelig velkomment, at Socialdemokraterne aktivt vil understøtte, at danske virksomheder fortsætter med at være konkurrencedygtige, så Danmark også er et produktionsland i fremtiden. Det er vigtigt for et stærkt dansk arbejdsmarked og en stærk dansk økonomi,” siger Per Christensen.

    Udspillet afsætter desuden 20,5 milliarder kroner til velfærd i form af uddannelse, børn, ældre, sundhed med mere. Derudover afsættes der ifølge planen en reserve på 8,7 milliarder kroner til øvrige velfærdsprioriteringer, klima, miljø, natur og forsvarsforlig mv.

    Kontakt:

    3Fs pressevagt: 8892 8892

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/s-plan-er-et-stort-skridt-i-den-rigtige-retning?releaseId=13573893