PRM / Et aktivt foreningsliv for alle

    Pressemeddelelse fra DGI-byen

    ‘Foreningernes Dag’ 27. oktober i DGI-byen kl. 10.00 – 16.00. Det er GRATIS og du bliver helt sikkert en oplevelse rigere.

    Vi afholder ‘Foreningernes Dag’ for dig, som ønsker et aktivt liv, og som synes, at socialt samvær og mødet med andre mennesker er vigtigt.

    Er du til holdsport eller til svømning? Er du ung eller ældre? Alle aldre har masser af muligheder for at dyrke sport og andre aktiviteter i DGI-byen.

    Til ‘Foreningernes Dag’ kan du bl.a. møde:

    Gymnastikforeningen ODK
    FFK (Foreningen Friluftsliv & Klatring)
    Hellerup SkydeSelskab
    Fægteklubben Trekanten
    SSB (Vesterbro) – Dans, fitness, fodbold, Kung Fu, svømning og meget mere
    Vesterbro Rulleskøjteklub
    Gigtskolen

    København er en vidunderlig by, en by i rivende udvikling, som er både vokset og forvokset. Der er lange ventelister til svømmehaller og idrætsklubber. Der er ikke nok pladser i daginstitutioner, det er småt med plads til aktive byrum og plads til at udfolde sig.

    Heldigvis blomstrer foreningslivet som aldrig før. I DGI-byen huser vi en masse forskellige foreninger og her er noget for alle.

    Kontakt:

    Sport & Kulturchef Anne Liisberg tlf.: 2851 2277 email: anl@dgi-byen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/et-aktivt-foreningsliv-for-alle?releaseId=13562615