PRM / Dansk selskab høster international hæder

    Pressemeddelelse fra Samlino.dk

    Den danske sammenligningsplatform Samlino.dk og firmaets moderselskab, CompareEuropeGroup, er udtaget til årets InsurTech 100-liste.

    Det er organisationen Fintech Global, som står bag listen, der giver et overblik over”verdens mest innovative InsurTech-virksomheder, som alle ledere i forsikringsbranchen bør kende til”.

    Forsikringsteknologi, eller Insurance Technology forkortet InsurTech, dækker over teknologisk innovation, som udfordrer eksisterende forretningsmodeller inden for forsikringsbranchen, og hos Samlino.dk er man ikke overraskende glade for at være en del af det fine selskab:

    – Vi har arbejdet stenhårdt og målrettet på at opfinde nye, digitale løsninger til gavn for de danske forbrugere, og det er vi især lykkedes med inden for bilforsikring, hvor vi med vores teknologi hjælper med at finde skræddersyede løsninger til de bedst mulige priser.

    – Bilforsikring er et område, hvor der i udgangspunktet ikke er særlig stor transparens. Vores data viser da også, at den gennemsnitlige bruger kan spare over 3.000 kroner ved at sammenligne hele markedet – et væsentligt beløb i de fleste husholdninger, siger adm. direktør Kristian Pitzner-Jørgensen.

    Du kan se hele InsurTech 100-listen her: http://fintech.global/insurtech100/

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-selskab-hoster-international-haeder?releaseId=13562450