PRM / CPH Half blev rekordernes løb

    Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Motion

    Det var fuldt fortjent vinderen af kvindernes løb ved CPH Half, hollanske Sifan Hassan, som efterfølgende løb med det meste af opmærksomheden. Hun vandt i suveræn stil og smadrede den europæiske rekord på distancen, selvom hun på forhånd var outsider. Men der blev faktisk også sat andre bemærkelsesværdige rekoder den 16. september i hovedstadens gader. Her følger en oversigt.

    Ny etiopisk rekord

    Ababel Yeshaneh Brihane fra Etiopien blev nummer to i 65.46 minutter. Det var ny etiopiske rekord på distancen og tilmed også hurtigere end den tidligere løbsrekord ved CPH Half

    Verdens hurtigste under 20 år

    Meseret Belete Tola fra Etiopien blev nummer otte i tiden 67.51 minutter. Hun blev faktisk 19 år på selve dagen, og hendes tid er en ny uofficiel bedstenotering for U20 på halvmarathon distancen. Det betyder, at hun er den hurtigste løber nogensinde under 20 år på halvmaraton distancen, men IAAF godkender det ikke som en verdensrekord, da IAAF ikke fører rekorder for U20 på halvmaraton distancen.

    Otte under magisk grænse

    Hos herrene var der otte løbere under de magiske 60 minutter, hvilket var rekord for CPH Half.

    Den hurtigste top 10 nogensinde

    Hvis man kigger på top 10 hos herrene, så er det første gang i verdenshistorien, at den har været så hurtig. Nummer ti blev således Alexander Mutiso i tiden 60.11 minutter.

    Masser af personlige rekorder

    Hele 57% af løberne i top 30 satte ny personlig rekord, og denne tendens forsatte hele vejen ned igennem motionsfeltet, hvor rigtig mange løbere efterfølgende kunne ringe med PR klokken i målområdet.

    Det blev altså endnu en gang bekræftet, at ruten ved CPH Half er verdens hurtigste.

    Kontakt:

    PR- og Pressemedarbejder Martin van Dijk tlf.: 26292691 email: martin@sparta.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/cph-half-blev-rekordernes-lob?releaseId=13560810