PRM / Alvorlig kritik af forvaltningen på fiskeriområdet

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Der er tale om meget grelle eksempler på mangelfuld og fejlbehæftet administration. Derfor er der brug for en opfølgende undersøgelse. Det er meget alvorligt, når Kammeradvokaten vurderer, at det er forvaltningskulturen, der er kritisabel. Jeg hæfter mig dog også ved, at der ikke er fundet tegn på korruption, strafbare forhold eller favorisering af enkeltpersoner,” udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

    Opfølgning i gang

    Allerede sidste efterår blev der iværksat en række tiltag som opfølgning på Rigsrevisionens beretning om administrationen af kvotekoncentration. Ledende medarbejdere blev flyttet fra området, der er etableret en selvstændig Fiskeristyrelse, og der er indsat en ny ledelse. Senest har området fået tilført ekstra midler, så der kan ansættes flere personer, særligt jurister.

    Kammeradvokaten anbefaler, at der indledes tjenstlige forhør mod to medarbejdere. Denne anbefaling vil blive fulgt.

    “Jeg tager det her meget alvorligt. De første skridt til genopretning af fiskeriområdet blev allerede taget sidste år. Hele forvaltningskulturen skal ændres. De regler, der gælder, skal implementeres og administreres korrekt. Det siger sig selv,” udtaler Eva Kjer Hansen.

    Kammeradvokatens forvaltningseftersyn i anonymiseret version kan downloades nedenfor

    Fiskeriminister Eva Kjer Hansens samrådstale kan downloades nedenfor

    Genopretningen af fiskeriområdet

    Siden offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri i august 2017, har regeringen arbejdet med at styrke forvaltningen af fiskeriområdet:

    • Kammeradvokatens forvaltningseftersyn var en del af genopretningen af administrationen af fiskeriområdet.
    • Fiskeriområdet er overflyttet til Udenrigsministeriet, og der er oprettet en selvstændig fiskeristyrelse under Udenrigsministeriet med en ny ledelse.
    • Efter offentliggørelsen af beretningen om kvotekoncentration blev to ledende medarbejdere fra fiskeriområdet desuden forflyttet.
    • I efteråret 2017 udarbejdede revisionsfirmaet Deloitte en analyse af grundlaget for den fremtidige administration af kvoterne og digitalisering af området.

    Kontakt:

    Presserådgiver Anna Munck tlf.: +4561979033 email: annmun@um.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/alvorlig-kritik-af-forvaltningen-pa-fiskeriomradet?releaseId=13560890