PRM / Indret arbejdsmarkedet efter mennesker – ikke omvendt

    Pressemeddelelse fra Krifa

    Krifa ønsker at give den enkelte lønmodtager bedre mulighed for over et livsforløb at planlægge og prioritere mellem arbejds- og familielivet.

    “I en tid, hvor mange er udfordret på balancen og oplever symptomer på stress og dårlig trivsel, er det nødvendigt at gå nye veje i indretningen af vores arbejdsmarked, sådan at vi så vidt muligt understøtter mennesker i en mere fleksibel indretning af deres dagligdag, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen.

    Derfor foreslår Krifa:

    • Større fleksibilitet på den enkelte arbejdsplads, sådan at fx skilsmisseforældre kan arbejde skiftevis 29 timer og 45 timer om ugen af hensyn til børnene
    • Ret til deltid for forældre med børn op til 12 år
    • Ret til 10 årlige betalte omsorgsdage pr. barn i forbindelse med barns sygdom (børn op til 12 år)
    • Lettere mulighed for at spare op i nogle perioder af arbejdslivet, så man kan holde fri i andre perioder. Det er vigtigt, at opsparingen sker uden for arbejdspladsen, dels for at sikre, at pengene ikke går tabt ved konkurs og dels for at sikre mobiliteten på arbejdsmarkedet. En sådan ordning kunne eksempelvis administreres af ATP, pensionskasserne, a-kassen eller fagforeningen.

    “Det er vigtigt for mig at love, overenskomster, normer og holdninger understøtter mennesker i en fleksibel indretning af deres dagligdag. Derfor er det også naturligt for mig, at vi indretter arbejdsmarkedet, sådan at vi bedst muligt understøtter mennesker i en god balance mellem arbejdsliv og familieliv, siger Søren Fibiger Olesen.

    Kontakt: Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa, mobil: 25444008

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=11451876

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **