PRM / Forskellen mellem danskernes økologiske forbrug er vokset

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Danskernes interesse for økologiske varer stiger, og på 10 år er det økologiske forbrug tredoblet. Danmarks Statistik udgiver i dag analysen ‘Økologisk forbrug – hvor kom væksten fra

    ‘, der samler de nyeste tal om vores forbrug af økologiske føde- og drikkevarer.

    Analysen indeholder data for perioden 2005 til 2015 og viser, at det økologiske forbrug stiger på tværs af befolkningsgrupper, men også at interessen for økologi varierer væsentligt imellem grupperne.

    Bl.a. kan man se, at forbrugere med lange videregående uddannelser har taget økologien mest til sig. Forskellen på økologiske varers andel af det totale forbrug i husstande med de korteste uddannelser og med de længste uddannelser steg fra 4,7 procentpoint i 2005 til 10,7 i 2015. Således udgør økologiske varer 16,2 pct. af forbruget i husstande med de længste uddannelser i 2015 mod 5,7 pct. hos dem med de korteste uddannelser.

    Forbrugerne i Region Hovedstaden står desuden for halvdelen af landets økologiske forbrug, selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen.

    Flere køber de dyrere økologiske varer

    Udover den generelle stigning i det økologiske forbrug, viser analysen også, at de danske forbrugere lægger flere økologiske varer blandt de dyrere varegrupper i kurven, end tidligere.

    Således udgør kolonialvarer i 2015 33 pct. af detailhandlens omsætning af økologiske varer, mens det samme tal var 26 pct. i 2005. Til gengæld faldt varegruppen mælk, æg og ost fra 49 pct. i 2005 til 32 pct. i 2015.

    Analysen er frit tilgængelig på vores hjemmeside

    .

    Hvis du har spørgsmål til analysen, er du meget velkommen til at kontakte Martin Lundø på mail: mlu@dst.dk

    eller tlf.: 39 17 38 73.

    Se flere tal om økologi på
    www.dst.dk/oekologi


    .

    Link:

    https://via.ritzau.dk/data/images/00180/09998c97-2c0d-406c-829c-d55912ca3e44.JPG

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10976448

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **