PRM / Coop har mikrobrygget POKAL øllen

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Coop fylder 150 år i år og det fejres med relancering af en række klassikere i opgraderede versioner. Første skud på stammen er POKAL øllen, som tilbage i 1980’erne var den tredje mest solgte øl i Danmark, nok mest fordi den var rigtig billig. Nu lancerer Coop den gamle klassiker i en ny og mikrobrygget økologisk udgave. Den nye POKAL øl produceres af det prisvindende specialbryggeri Braunstein.

    Navnet er det samme, men ellers er der ikke meget tilbage af det gamle i den nye POKAL øl, forklarer kategorichef i Coop, Jesper Ringe Christensen, som har stået for udviklingen af den nye POKAL: “Vi har taget en øl, som vel kan betegnes som en discountklassiker, og løftet den op til en mikrobrygget økologisk og moderne øl med mere smag, nyt design og en større flaske. Og så har vi skruet væsentligt op for alsidigheden ved at introducere foreløbig fire varianter,” forklarer han. Den nye øl har også fået sit helt eget ølglas, som med sin runde form passer til netop POKAL øllen.

    Den nye POKAL øl fås i foreløbig fire varianter (Pilsner, Classic, Rød Lager og Mørk Lager), men vil blive suppleret med både oktoberøl og julebryg senere på året.

    At POKAL øllen vækker minder hos mange, vidner deltagelsen i Coops facebook-konkurrence “Vind et opgraderet minde fra dengang” om. Du kan se de mange minder her http://bit.ly/2b99QwN

    De nye POKAL øl er på hylderne i alle Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og fakta nu.

    Link:

    Den nye POKAL Pilsner og det specialdesignede glas

    https://via.ritzau.dk/data/images/00214/b883995b-ba63-44b2-86c9-ad631d0483df.jpg

    De fire nye POKAL øl

    https://via.ritzau.dk/data/images/00147/eb87633d-296c-4c5a-a374-2a1102f02b60.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=8102241

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **