PRM / De bedste frugt- og grøntafdelinger i Danmark er fundet.

    Pressemeddelelse fra L&F

    Et imponerende udvalg af frisk frugt og grønt blandet med stor viden og stolthed over netop deres hjørne af butikken, det er noget af det, der skal til for at være vinder af Frugt – og Grøntprisen 2015. Det – og meget mere har Lidl på Bondovej i Odense og Bilka i Hundige, der i eftermiddags blev kåret som vinderne af Frugt- og Grøntprisen 2015 på Landbrug & Fødevares store branchedag “Fødevaredagen”.

    Det er fuldt fortjent, at netop de to frugt – og grøntafdelinger vinder årets Frugt – og Grøntpris. Både i Lidl i Odense og i Bilka i Hundige er friskhed, nytænkning og personlig kundekontakt i højsæde. I Lidl oplever man som kunde en velorganiseret overskuelig afdeling, hvor varerne er friske og udvalget så stort, at juryen rent glemte, at de var i en butik i discountkategorien
    , siger gartner og formand for GASA Nord Grønt, Søren Flink Madsen, der uddeler prisen, og fortsætter:

    I Bilka imponerede afdelingen juryen med et personligt præg på trods af dens store størrelse. Her brændte den frugt- og grøntansvarlige virkelig igennem og kunne fremvise en afdeling, der vidnede om både faglighed og en eventyrlyst på en gang. Så det er to meget værdige vindere, vi har med at gøre.

    Frugt – og grøntafdelingerne vandt i hver deres kategori: Bedste frugt- og grøntafdeling i discount og bedste frugt- og grøntafdeling i et super- eller hypermarked.

    Det er kun andet år, Frugt- og Grøntprisen uddeles, men den betyder meget for branchen.

    Prisen er allerede blevet noget, man stræber efter i frugt- og grøntbranchen. Det er et skulderklap og en anerkendelse, og den motiverer frugt – og grøntafdelingerne til at gøre det endnu bedre. Som gartner betyder det meget, at ens råvarer bliver præsenteret på en lækker og appetitlig måde. Man bliver jo også stolt, hvis man leverer råvarer til en vinderafdeling,
    siger Søren Flink Madsen.

    Krydsede fingre

    Det var to glade og rørte vinderafdelinger, der kom på scenen på Fødevaredagen og modtog deres trofæ som vindere af Frugt- og Grøntprisen 2015 for henholdsvis discount eller super- eller hypermarked kategorien.

    -Jeg er stolt og beæret over at have vundet Frugt – og Grøntprisen. Lige da juryen havde været på besøg, havde jeg en virkelig god mavefornemmelse, men så går tiden, og så bliver man lidt usikker. Så vi har godt nok krydset fingre. Men nu er jeg bare glad. Vi har en super arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden, og det her giver bare lige det ekstra, siger Ole Heino Skjøtt, afdelingsleder for frugt og grønt i Bilka i Hundige.

    Hos Lidl fra Odense er stemningen også helt i top.

    -Jeg er rigtig, rigtig glad lige nu for, at vi har fået den anerkendelse. Hele vores team er virkelig stolte. Jeg er ekstra glad for, at juryen lagde vægt på friskeheden i vores varer, for der er noget vi dagligt arbejder med, og går meget op, siger Jonas Simonsen, frugt- og grøntansvarlig i LIDL på Bondovej i Odense.

    Bag Frugt- og Grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med DLG Food, Dansk Gartneri og foreningen Plan Danmark som partnere.

    Læs mere om prisen og se billeder fra prisuddelingen:

    http://www.goderaavarer.dk/Detailansat/Aarets_frugt_og_groentafdeling.aspx

    Frugt- og Grøntprisens jury:

    Jan Kristensen, Markedsdirektør i DLG Food

    Pernille Bech, projektleder, Sæson kampagnen / Dansk Gartneri

    Malene Mosbæk, projektleder, Madkulturen

    Lærke Kirstine Lund, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer

    For yderlig information:

    Lærke Kirstine Lund, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 33394419, mail: lld@lf.dk

    Marie Grabow Westergaard, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 30178871, mail: mgw@lf.dk

    Link:

    Ole Skjøtt vinder af Frugt – og Grøntprisen 2015. Foto Carsten Andersen

    Jonas Simonsen. Vinder af Frugt – og Grøntprisen 2015 Foto Carsten Andersen

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4723837

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **