20-årig mand overfaldet af en flok unge voldsmænd


Arkivfoto

SABRO: En 20-årig mand har mandag aften anmeldt, at han var blevet overfaldet af fem til syv unge mænd på et stisystem ved Hvidtjørnvej i Sabro.

Ifølge mandens forklaring kom han gående på stien omkring kl. 23, da han blev passet op af de unge mænd. De skubbede umotiveret til ham, så han væltede og sparkede ham herefter et par gange, inden det lykkedes den 20-årige at flygte fra stedet.

Han slap umiddelbart fra overfaldet med nogle knubs og rifter.

Kort før kl. 23 fik Østjyllands Politi yderligere en anmeldelse, idet en gruppe unge mænd havde kastet med sten mod et hus på Rødtjørnsvej i Sabro. En af stenene ramte et vindue, der blev knust, og Østjyllands Politi formoder, at der er tale om de samme gerningsmænd.

Politiet har fået et signalement på to af mændene der beskrives som:

A; Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve, ca. 16 år, sort, kort hår, ca. 175 cm høj, fedladen, iført jakke med noget hvidt på og brune bukser, talte dansk

B; Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve, ca. 16-17 år, mellemlangt, tilbageredt, sort hår – kort i siderne, ca. 180-185 cm høj, spinkel, iført brun/grøn jakke med mønster og hætte, talte dansk

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner til overfaldet, eller personer der har en formodning om, hvem gerningsmændene er.  Oplysninger kan gives via tlf. 114.