Vanvid: Fire unge slap 16 heste løs nytårsnat


(BILLEDET ER ET ARKIVFOTO FRA TIDLIGERE SAG) Ingen heste blev påkørt efter det vanvittige hærværk mod rideskolen, det er et held da hverken bilister eller heste sjældent slipper godt fra en påkørsel af de ofte 5-600 kilo tunge dyr.


ESPERGÆRDE: Fire unge mænd befandt sig Nytårsaften til en fest på Kellerisvej, et stykke derfra ligger Stenbjerggaard Rideskole og de fire unge besluttede sig for at besøge rideskolen – her fik en hest bla. klippet et stykke af læben af.

De fire drenge gik ind på rideskolen i løbet af natten og muntrede sig her med at lukke hestene ud, og tage en ridetur på et par af dem. De mange heste sammen gjorde at en hest blev sparket af en anden hest, og pådrog sig her et stort sår på det ene bagben.

– Drengene bliver holdt ansvarlige, og der kommer til at være et erstatningsansvar, da flere heste er kommet til skade, fortæller leder af rideskolen, Stine Pinholt, til TV 2.

Pralede på Snapchat
Drengene pralede med deres vanvittige handlig via Snapchat, og heldigvis opdagede en person med forbindelse til rideskolen hvad der foregik og slog alarm til personalet på stedet. Efter at have fået indfanget hestene viste det sig at der manglede yderligere tre heste, og det viste sig desuden at hestene havde været udsat for regulær vold, bla. havde en af dem fået klippet et stykke af læben.

Desuden havde udlukningen af de 16 heste fra deres trygge bokse skabt nærliggende fare for uskyldige bilister i området, heste er et flugtdyr og med bragende fyrværkeri skal der ikke meget til at få en hest i sanseløs panikflugt.

Dødsensfarligt hærværk
Fra rideskolen er der mindre end 600 meter til Helsingør Motorvejen, samt den større trafikerede vej, Hornbækvej. Der var altså i den grad risiko for at uskyldige mennesker kunne have påkørt nogle af de heste som de fire drenge, heraf en fra Kvistgård, havde sluppet løs.

Hvis en sagesløs bilist i nattemørket rammer en ridehest på 450 – 600 kilo, så er chancen for at blive slået ihjel stor – for både bilist og hest. Heldigvis var det omkring kl. 02.00 – 03.00 at episoden udspandt sig, og trafikken var minimal på grund af Nytårsaften.

To har meldt sig selv
To af de unge som har medvirket til det livsfarlige hærværk har meldt sig selv, de fulgtes med deres forældre ud til rideskolen og erkendte at de havde været med.

Området er desuden videoovervåget, og alle fire drenge er tydelige på overvågningsvideoen så det forventes blot at være et spørgsmål om tid før de sidste to gerningsmænd har meldt sig.

Alle kan de se frem til skyhøje erstatningskrav for de påførte skader på hestene, der kan sagtens gå en dag eller to før en hest begynder at reagere på en eller anden form for skade og alene dyrlægens kontrol af de mange dyr efter dyremishandlingen er særdeles omkostningsfuld.