OVERBLIK: Hvem er Loyal to Familia?


Arkivfoto


Rigsadvokaten har torsdag givet grønt lys til, at der kan føres sag ved de danske domstole, så banden Loyal To Familia (LTF) kan blive forbudt.

Her kan du læse mere om, hvem LTF er:

* LTF blev stiftet for cirka fem år siden i København som en udløber af den tidligere Blågårds Plads-bande.

* Ifølge politiet spiller banden Loyal To Familia (LTF) en central rolle i den bølge af skyderier, der har præget hovedstaden siden i sommer.

* Kampen om det kriminelle marked i København ligger angiveligt bag den verserende bandekonflikt.

* Banden består primært af folk med indvandrerbaggrund, men også af etniske danskere. Den har afdelinger flere steder i københavnsområdet, men blandt andet også i Hillerød, Helsingør og Nivå.

* Gruppen ligger ifølge politiet i konflikt med flere grupperinger fra blandt andet Mjølnerparken og Nordvestkvarteret.

* Tre bander skal af denne grund have slået sig sammen i kampen mod LTF – angiveligt under navnet Brothas.

* Brothas anses som en sammenslutning af banden Copenhagen Nordvest, en bande fra Husum og en fra Mjølnerparken.

Kilder: Ritzau, politiet, fængselsforbundet og Berlingske.

/ritzau/