Politiet efterlyser butikstyv med lange fingre


Foto: Politiet


SILKEBORG: En ung mand har den 30. maj stjålet to Bluetooth-højttalere fra Elgiganten, og efterlyses nu med billede.

Personalet havde opdaget, at der lå to tomme emballager til højttalerne, og ved gennemsyn af forretningens overvågning blev det afsløret, at en ung mand tog højttalerne ud af emballagen og gemte dem i tøjet, hvorefter han forlod forretningen uden at betale.

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør hermed foto af personen, og henvendelse om genkendelse kan rettes til politiet på tlf. 114.