Voldsmand truede to ofre og ordensmagten


Arkivfoto


HOLBÆK: Torsdag eftermiddag blev en kvinde og en mand overfaldet af en gerningsmand, som også præsterede at true politibetjentene som anholdt ham for voldshandlingerne.

Omkring kl. 15.54 blev en 30-årig kvinde med ukendt adresse udsat for vold i Ladegårdsparken i nærheden af Brugsen. Kvinden blev slået og skubbet om på jorden af en 40-årig mand med ukendt adresse.

Manden truede efterfølgende med, at han ville komme tilbage og fortsætte med at øve vold mod kvinden.

Udover vold mod kvinden blev den 53-årig mand fra Knudskovparken også udsat for vold, hvilket skete uden nogen særlig årsag ud fra afhøringerne.

I forbindelse med anholdelsen truede han også politiet, hvilket han også blev sigtet for.

Den 40-årige er løsladt efter afhøring til sagen, men han indkaldes senere til et retsmøde, når sagen skal afgøres.